Ungdomsvennerne Orry og George har kæmpet side om side i den amerikansk-mexicanske krig i 1840’erne. I årene efter krigen vokser spændingerne mellem Nord- og Sydstaterne til dramatiske højder og truer de to mænds ellers så stærke venskab. Orrys familie er blevet rig på risdyrkning i South Carolina, og han og George, som har tjent sin formue i Nordstaterne, står nu på hver sin side i den borgerkrig, der kommer til at definere hele USA’s fremtid.
Kærlighed og krig er anden del i John Jakes’ legendariske historiske romantrilogi om USA’s historie op til, under og efter den amerikanske borgerkrig. Bogen udkom i 1984 og er efterfølger til Nord og syd. Bogen efterfølges af Helvede og himmerige. Nord og syd-trilogien er blevet lavet som miniserie med blandt andre Patrick Swayze og Kirstie Alley i hovedrollerne. Kærlighed og krig udkom første gang på dansk i 1988.
John Jakes (f. 1932) er en amerikansk forfatter, der igennem 1950’erne fik udgivet et utal af små historier for forskellige magasiner. Han forsøgte sig i adskillige genrer, heriblandt western, fantasy og science fiction, men i løbet af sin forfatterkarriere gjorde han sig særligt bemærket ved sin evne til at skrive historiske romaner, og især amerikansk historie fangede hans opmærksomhed. Dette gav blandt andet udslag i romanerne North and South (1982) og American Dreams (1998), der begge er udgivet på dansk. Flere af Jakes værker er desuden blevet lavet til film og tv-serier.