"Hvad er det, der er kriminelt her? Er det ulovligt at se på en skærm? Vis mig, hvornår jeg gør noget ulovligt? Hvor er det, jeg gør noget for at terrorisere Danmark?!"
Udbruddet kom på den syvende retsdag - efter timer og atter timers detaljeret gennemgang af endnu flere timers video-overvågning fra
ghettoen på Nørrebro i København, optaget lørdag den 14. februar sidste år i timerne efter Omar El-Husseins drab ved Krudttønden og før han samme aften myrdede ved Synagogen. Det var den ældste af de fire tiltalte, 'Mack', der endelig fik mulighed for at forsvare sig fra vidnestolen. Han er ligesom de andre anklaget for at have hjulpet Omar El-Hussein med at gennemføre angrebet på Synagogen.
Retssagen
Radio24syv følger den største retssag i Danmark lige nu. Nemlig sagen hvor fire mænd er sigtet for at have bistået Omar El-Hussein i terrorangrebet mod Krudttønden og Synagogen i København, som fandt sted i januar 2015.
Retsreporter Marie Louise Toksvig er med i retssalen, og giver dig i denne podcastserie alle de vigtige detaljer om sagen.
Marie Louise Toksvig er en dansk journalist, der har arbejdet inden for mediebranchen i mange år. Hun er kendt for sit arbejde som journalist og kommentator, og har blandt andet været tilknyttet medier som P1 og tabloidmedier.