Litauen. Geografi og samfundaf Peter Dalhoff-Nielsen

"Vi bliver venligt modtaget af skolelederen Suslaucius og hans lærere. Skolen omfatter grundskole og gymnasium med 1200 elever. Vi er interesseret i at høre, hvordan skolen har klaret omstillingen. Det viser sig , at det ikke har været så svært, som vi troede."

"Litauen" indledes med et besøg på Vilniaus Neries skolen, der ligger som en tung, bred betonklods midt i den gamle bydel i hovedstaden Vilnius. Vi hører om, hvordan Litauen har klaret omstillingen fra tiden som en del af Sovjetunionen, til det igen blev et frit og selvstændigt land i 1991. I en række andre kapitler beskrives emner som landbrug, tekstilindustri, kirkens rolle, den gamle hovedstad Kaunas, fiskerbyen Klaipeda og den nye lufttrafik. Der er også en omtale af de jødiske mindretal.

Atomkraftindustriens flagskib hedder Ignalina. Bogen sætter fokus på kraftværkets sikkerhed og den danske hjælp, der er med til at mindske risikoen for en ny Tjernobyl-ulykke.

Bogen slutter af med en omtale af landets stigende samarbejde med Vesteuropa, både kulturelt, politisk og militært. Demokratiet og friheden er omsider kommet til Litauen.

"Litauen. Geografi og samfund" udkom første gang i 1997.
Peter Dalhoff-Nielsen (1924-2008) var en dansk journalist, forfatter og redaktør. Han var uddannet i slavisk filologi fra Københavns Universitet og blev i 1962 korrespondent for Danmarks Radio i Sovjetunionen og Østeuropa, hvilket han blev ved med at være helt til i 1992, da Jerntæppet var faldet. Peter Dalhoff-Nielsen har skrevet en lang række bøger om russisk, sovjetisk og østeuropæisk historie.