sine store projekter og drømme. Per tror på sig selv og får via sin forlovelse med Jacobe indpas i indflydelsesrige kredse med mulighed for at realisere de store ambitioner. Men så melder fortiden sig, og Per kastes ud i en eksistentiel krise.

Pontoppidans sprog er både smukt og bramfrit, den grumme humor sprudler, og ironien ætser. Den eksistentielle søgen efter mening er stadig lige aktuel. Hans psykologiske personskildringer er nuancerede og fascinerende. Samtidig får vi et fremragende tidsbillede af Danmark i slutningen af 1800-tallet.

Lykke-Per er medtaget som et af de 12 mest betydningsfulde litterære værker i den danske Kultur-kanon med begrundelsen, at den er en milepæl i den europæiske realistiske romans historie.

"… det, der griber mig, er det, der minder mig om, hvad det vil sige at være menneske, og hvor komplekst det er. At intet er sort eller hvidt, men findes i utallige nuancer … Bogen er så fremragende, at jeg vil tro, at enhver, der bliver grebet af den, vil kunne se noget i den, fordi den er så menneskelig ... Pontoppidan har energi, ambivalens og mod nok til i den grad at leve sig ind i hver enkelt person i bogen og stille spørgsmål, som er drevet af hans egen frugtbare nysgerrighed, som han godt ved, han aldrig får besvaret. Og netop den ambivalens og tvivl bærer hele værket." – Ida Jessen

"Henrik Pontoppidan er Danmarks største romandigter. Intet mindre og intet mere." – Hakon Stangerup