Støj og stilhed af Henrik Juul Jensen
52/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 5 anmeldere

Støj og stilhedEn bedemands rejseaf Henrik Juul Jensen

Nada, en ung serbisk sangerinde fra operaen i Sarajevo, flygter under belejringen af byen i 1992. Hun mister kontakten til sin mand, den muslimske spillemand Zlatan, som hun tror er død. Og kort efter ankomsten til flygtningelejren opdager hun, at hun er gravid.


I Danmark møder hun antropologen Andreas Ask, der ernærer sig som bedemand. Andreas er dybt fascineret af den smukke Nada. Og det, som hun ikke troede muligt, sker. Nada forelsker sig igen. De gifter sig og Andreas tager hendes barn, drengen Kiko, til sig. Det gode liv findes stadig. Men 10 år senere overhales Nada af sin skæbne og den hemmelighed, hun har båret på siden sin flugt fra Sarajevo.


Støj og stilhed er en gribende roman om passion og om den altoverskyggende kærlighed. Om krig og vold, begær, sex, had, overlevelse - og musik. Og fortælleren – hvem er han? En mand der er strandet ved havet i det sydlige Kroatien. Har han selv en skæbne? Og har han taget den på sig? 


Om forfatteren:


Henrik Juul Jensen, født 1943, forfatter, journalist og cand.mag. Han har arbejdet som underviser, som musiker, som konsulent for miljøorganisationen NOAH med folkeoplysning om bioteknologi, som leder af et integrationscenter for indvandrere og flygtninge i Frederiksborg Amt og som redaktør og journalist på månedsbladet PRESS. Som freelancer har han lavet en række interview, dokumentarer og montager, især til Danmarks Radio.


Tidligere udgivelser: doku-fiktionen Afterbeat. En samtale med Klaus Rifbjerg (1996), cd’en Katedralen i Nevers (1999), romanen Stenhuset (2002) og portrætbogen Bjørn Nørgaard. En billedhuggers verden (2007).


Se også en video, hvor forfatteren fortæller om bogen: http://vimeo.com/mediamovers/review/37184485/486c497cba

De bedste priser:
Streaming-tjenesteAbonnementspris
Læs eller lyt hos Mofibo

Læs og lyt til denne og andre gode bøger i op til 20 timer for kr. 89 om måneden.
Mofibo giver også mulighed for 100 timers lytning for kr. 129 om måneden eller ubegrænset lytning for kr. 149 om måneden.
Tilmeld dig herover, download app'en og så er du i gang.

Støj og stilhed af Henrik Juul Jensen

Støj og stilhed

En bedemands rejse

af Henrik Juul Jensen

Ebog (ePub), 245 sider

ISBN: 9788740005776

Udgivet 23-03-2012 af Politikens Forlag

5 boganmeldelser

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Støj og stilhed" i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Johnny Harboe 09-05-2012
Interessant, men også flagrende roman om krig og kærlighed

Renhedens tvilling

Henrik Juul Jensen har skrevet en 'interessant, men også flarende roman om krig og kærlighed' med Balkankrigen og dens dybe menneskelige spor som afsæt. Historien handler om bedemanden Andreas, der begiver sig ud på en rejse for at afdække sin afdøde kones fortid i Sarajevo - for hvem var hun egentlig, før hun kom til Danmark? Desværre er det ikke helt klart for læseren, hvilken rød tråd Jensen forsøger at spinde i handlingen, men interessant og tankevækkende er romanen nu under alle omstændigheder. [Kort referat]

50/100
P
i Politiken
anmeldt af May Schack 04-04-2012
Nærmer sig det svulstige
33/100
KD
Dårlig anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Maria Sjøqvist 05-07-2012
Banal kærlighedshistorie ... et ulideligt, højstemt sprog

Kærlighed som dæmoni

Da den unge kvinde Naha flygter fra det krigsramte Sarajevo til Danmark og møder bedemanden Andreas, blomstrer en gensidig fascination og kærlighed hurtigt mellem de to. Idyllen forstyrres dog, da både Nahas tidligere elsker samt dennes torturbøddel dukker op, og et urealistisk kærlighedsdrama tager sin begyndelse. [Kort referat]

83/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Jens Henneberg 15-08-2012
Fascinerende og vidtspændende krigs- og kærlighedsroman

Krig og kærlighed

Et lykkeligt, men alt for kort forhold til den serbiske flygtning Nada leder den danske bedemand Andreas Ask til Kroatien i en søgen efter sandheden om Nadas fortid. Han fortæller sin historie til romanens mystiske og meddigtende fortæller, og spørgsmålet om virkelighed og fiktion bliver dermed behandlet på flere niveauer i denne ’fascinerende og vidtspændende krigs- og kærlighedsroman’. [Kort referat]

Ikke lagt online
40/100
M
fra Mest om bøger
anmeldt 20-11-2017
Ikke en stor læseoplevelse ... for mange klicheer og for lidt konsistens