Jagten på Osama af Peter L. Bergen

Spar op til

7 kr.

74/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere

Jagten på OsamaTi år i hælene på Bin Ladenaf Peter L. Bergen

11. september 2001, lidt over kl. 9 om morgenen på den amerikanske østkyst. The World Trade Center og Pentagon bliver ramt af passagerfly, tusindvis af mennesker bliver dræbt – og krigen imod terror - og ikke mindst jagten på Osama Bin Laden - er i gang


I Jagten på Osama - ti år i hælene på Bin Laden fortæller den prisvindende og internationalt anerkendte CNN-journalist og al-Qaeda ekspert Peter L. Bergen om den 10 år lange jagt på verdens mest eftersøgte mand Osama Bin Laden. En dramatisk menneskejagt, som kulminerede 1. maj 2011, da amerikanske elitesoldater skød og dræbte al-Qaedas leder i sit hjem i Abbottabad i Pakistan.


Peter L. Bergen tegner et bredt billede af den mangeårige eftersøgning. Bl.a. beretter han indgående om CIA´s efterforskningsarbejde, deres analysemetoder, samarbejdet med den pakistanske efterretningstjeneste og om Barack Obamas overvejelser inden det afgørende angreb på Osama Bin Laden. Bergen kan, takket være sit brede netværk af højtstående og centrale kilder i f.eks. USA's hær, efterretningstjeneste og politiske top, tage læseren med helt tæt på alle processer i eftersøgningen på Osama Bin Laden. Blandt andre bidrager tidligere øverstbefalende i de amerikanske styrker i Afghanistan og nuværende direktør for CIA, General Petraeus, samt Hilary Clinton til bogen.


Jagten på Osama - ti år i hælene på Bin Laden er det store, uddybende værk om operationen, der endte med at fælde manden bag al-Qaeda. 

74/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Jagten på Osama" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Flemming Rose 05-09-2012
Thriller-kvaliteter

Al Qaidas Pearl Harbor

Der findes utallige bøger om Osama Bin Laden, men ikke mange, der er skrevet af en så kompetent ekspert på sagen som den britisk-amerikanske journalist Peter Bergen. Han var med til at interviewe terrorlederen i 1997 og giver i denne bog en delvist kronologisk gennemgang af jagten på Bin Laden fra 11. september-angrebet og frem til den militæroperation, der 10 år senere kostede ham livet. Historien er spændende som en thriller og giver mange eksempler på fejlvurderinger og fejltagelser fra politisk og militær side, som fik jagten til at trække ud i så mange år. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Bent Blüdnikow 11-09-2012
En dygtigt fortalt historie ... topspændende

Osama bin Laden døde i mørke

CNN-journalisten Peter L. Bergen har skrevet en 'uhyre velsmurt' og 'dygtigt fortalt historie' om jagten på Osama bin Laden og 'de politiske processer, der indgik i beslutningen om at fange ham.' Når anmelderen alligevel er lidt forbeholden skyldes det dels kildegrundlaget for de ofte meget tætte beskrivelser af beslutninger og diskussioner i Det Hvide Hus og dels den uforbeholdne hyldest til præsident Barack Obama frem for forgængeren George W. Bush. [Kort referat]

67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Nils-Chr. Nilson 16-09-2012
Spændende bog ... beroligende læsning

Drabet på Osama

Det vakte sensation og forargelse i USA da Navy SEAL-soldaten Mark Owen (pseudonym) udgav en bog om den jagt på Osama bin Laden, som han havde været en del af. Det er dog ikke altid fra dyrets egen mund man får den bedste historie. Journalisten Peter L. Bergens bog om samme emne er langt mere spændende og interessant end Owens. Her får man dramaet i det store perspektiv, i et roligt tempo og med mange underholdende detaljer. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Peter Witten 05-09-2012
Drønspændende læsning

Jagten på Osama bin Laden

CNN-journalisten Peter L. Bergen fortæller effektivt og detaljeret om den årelange jagt på Osama Bin Laden, der sluttede den 1. maj 2011. Bogen er 'drønspændende læsning' og selvom forfatteren langt hen ad vejen hylder de elitesoldater, der trængte ind i terrorlederens skjulested og skød ham, er han ikke blind for, at terrortruslen ikke er udryddet og at Vestens demokrati har fået alvorlige ridser i lakken siden Osama Bin Landen slog til i New York i 2001. [Kort referat]

Ikke lagt online