Drabschefen - nye sager af Ove Dahl

Spar op til

155 kr.

56/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 4 anmeldere

Drabschefen - nye sagerNye sageraf Ove Dahl & Stine Bolther

I Drabschefen – nye sager fortæller tidligere drabschef for Københavns Politi, Ove Dahl, om efterforskningsarbejdet ved de mest opsigtsvækkende mord, han har stået i spidsen for at opklare. Han beskriver en række nye sager, der har domineret i medierne, og hvis råhed og brutalitet har gjort et stærkt indtryk på den garvede efterforskningsleder.


I bogen tager Ove Dahl læserne med tæt på den barske virkelighed og giver et unikt indblik i politiets arbejde. Bl.a. fortæller han om opklaringen af drabet på en norsk stewardesse på SAS-hotellet i København, om hue-mordet, hvor en ung mand bliver slået ihjel på Strøget, fordi han ikke vil af med sin hue og om Amagermand-sagen, hvor en 45-årig familiefar er dømt for seks voldtægter og to mord.


Efter 40 år i politiet ser Ove Dahl tilbage på et arbejde, hvor forbrydelser og drab er hverdagen, og han reflekterer ærligt over sine oplevelser med bl.a. udenlandske kriminelle, åbne landegrænser, bandekrigen og den udskældte politireform.


Om forfatterne


Ove Dahl, f. 1949, gik på pension i sommeren 2011 efter at have været 40 år i politikorpset, de sidste otte år var han drabschef i Københavns Politi.


Stine Bolther, f. 1976, er tidligere kriminalreporter på Ekstra Bladet og siden august 2011 tv-vært på Kanal 5´s kriminalprogram KRIMI5. Ud over Drabschefen (2006) har hun blandt andet skrevet krimien Hævn (2009).

56/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Drabschefen - nye sager" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

50/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Niels Pinborg 25-03-2012
Det er spektakulære sager

Dahl uden drama

Det klæder den pensionerede drabschef fra Københavns Politi, Ove Dahl, at han i denne anden ombæring af fortællinger om virkelige mordsager tager bladet fra munden og giver et par svirp til både chefer og kriminelle. (Med)forfatter Stine Bolther lader Ove Dahls egne ord styre historierne og det lægger desværre en dæmper på det sproglige drama, men ’det er spektakulære sager.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henrik Jensen 20-03-2012
Hvad skal man egentlig med alle disse triste historier?

Fældet af dna

For anden gang kaster tidligere drabschef Ove Dahl sig ud i fortællinger om nogle af de spektakulære drabssager, som han har efterforsket, og denne gang ligger fokus på den moderne teknologis bidrag til efterforskningen: DNA-beviser og overvågningskameraer er efterhånden blevet uvurderlige hjælpemidler, når gerningsmanden skal fanges, og heldigvis er de fleste gerningsmænd faktisk så dumme, at de efterlader sig spor. Men hvad læseren så skal bruge alle disse historier til, står lidt hen i det uvisse, selv om bogen da 'for sin genre' er 'meget velafbalanceret'. [Kort referat]

50/100
P
i Politiken
anmeldt af Jens Holsøe 14-04-2012
Lidt selvironi, blot en knivspids, ville have givet et hjerte mere
80/100
FI
fra Bogfidusen
anmeldt 03-07-2016
Spændende