En vigtig fortælling ... fyldt med mindeværdige karakterer
Grusomheden i det universelle
Colson Whiteheads Pulitzer- og National Book Award-vindende roman lægger ud med en hæsblæsende slaveflugt fra en bomuldsplantage i sydstaterne. Man kunne godt have ønsket sig at romanen fortsatte i samme Mad Max-stil, men resten af bogen ’bevæger sig i et helt andet tempo end de første kapitler.’ Det gør dog ikke Colson Whiteheads ’brutale historie om slavetiden’ mindre skræmmende og vigtig da den bygger på ’faktiske begivenheder; man skal være et usædvanligt følelseskoldt menneske for ikke at blive påvirket af den smerte og elendighed, romanen skildrer.’ Lidt trækker det dog ned for anmelderen, at forfatteren har en tilbøjelighed til sprogligt at sætte et par ekstra streger under det åbenlyse. ’Enkelte afsnit får karakter af moralprædikener, som er helt unødvendige, eftersom bogen fint og effektivt beskriver den fuldstændig forrykte behandling, man udsatte slaverne for.’ [Kort referat]