Lyset sletter nattens ordaf Miki Mistrati

Mennesker på jagt efter mening

Miki Mistrati gaber over for meget i denne roman, der både vil fortælle om et dysfunktionelt PET og om en succesfuld journalist, der krakker menneskeligt og drages mod islamisk fundamentalisme. PET-delen af romanen forløses ikke rigtig, og journalist-delen virker ikke helt psykologisk troværdig. ’Alt efter indstilling kan man betegne stilen som nøgtern afrapporterende eller gråt gennemsnitsdansk, men ophidsende er den i hvert fald ikke.’ [Kort referat]

Journalist, islamist, terrorist, salafist salafist

Fortælleglæden, indsigten og plottet fejler sådan set ikke noget i den prisbelønnede journalist Miki Mistratis krimi »Lyset sletter nattens spor«. Der er faktisk så mange gode elementer i bogen, at det både er overraskende og ærgerligt, at den alligevel ikke kommer helt derop, hvor klokkerne ringer. [Kort uddrag]

Kærligheden lå tungt i maven

En krimi skulle gerne være fyldt med mystik, spor og ’et fremadskridende opklaringsarbejde.’ Det kan man ikke beskylde Miki Mistramis spændingsroman for. Der er alt for mange lange, introverte sidespor, der lidt er ’smidt ind med en skovl,’ og fortællingen om en sorgplaget mand, der bliver draget af islamisme mislykkes, fordi hovedpersonen er alt for patetisk og salafist-lederen Abu Asadullahs karismatiske tiltrækningskraft forbliver et postulat. [Kort referat]

Grundangst

Der er ting, denne anmelder gør sig umage for ikke at tænke på, når hun stiger på metroen i København eller toget i Jylland. Hvad der er i andre folks tasker for eksempel. Terror er manges store frygt, og det er netop den, som prisvindende forfatter Miki Mistrati prikker til i denne thriller. [Kort uddrag]