Der var engang en familie af Morten Sabroe

Spar op til

82 kr.

70/100
Virkelig god bog
ifølge 8 anmeldere

Der var engang en familieEn herlig familieaf Morten Sabroe

It’s showtime! Et humoristisk, hjertevarmt og sprogligt sprudlende favntag med døden, som mest af alt må læses som en stor kærlighedserklæring - både til livet og til den familie, Morten Sabroe tidligere har taget favntag med i hans folkelige gennembrud DU SOM ER I HIMLEN; en roman, som både aviser og læsere knuselskede (55.000 solgte bøger, 6 stjerner), og som denne nye, ligeledes anmelderroste bog på mange måder kan ses som en kærkommen forlængelse af.

”Jeg har altid fundet det dybt uretfærdigt, for ikke at sige krænkende, at jeg skal dø. Jeg kan huske hvad sygeplejersken sagde om min mor da hun lå for døden: ”Hun vil ikke give slip.” Det tror da fanden. Giv lige slip på livet, du. Det kan man sgu da ikke. Jeg hager mig fast til det sidste lille klippefremspring, borer neglene ind i den hårde sten. Jeg ser mig over skulderen, der er godt nok langt ned, og jeg har højdeskræk, men jeg bliver hængende indtil mine lemmer tørrer ind og rasler i vinden som visne blade og folk langt, langt nede på jorden løfter hovedet og siger: ”Hvad er det der hænger deroppe?” ”Det er Morten Sabroe, han ville ikke give slip, han hænger deroppe til evig tid som et minde over livets skønhed.”

Er der noget Morten Sabroe frygter mere end døden er det at ende sine dage på et plejehjem som hans far og storebror, der begge sad indespærret i årevis, som groteske figurer klippet ud af Djævlens scrapbog. I denne dødsforagtende, hjertevarme og eftertænksomme roman ser han tilbage på sit eget og storebrorens vilde, fabulerende ridt fra de forkælede ungdomsårs eskapader til dengang, deres veje skiltes for bestandig.
70/100
Virkelig god bog
ifølge 8 anmeldere
De bedste priser:

8 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Der var engang en familie" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af David Trads 02-10-2021
Wow, det er en vild roman
En stærk roman, skrevet særdeles veloplagt

Et brag af en bog om livet, døden og det, der er værre

Siderne vibrerer af livsmod, -kraft og -lyst i Morten Sabroes nye roman, ”Der var engang en familie”, der ser tilbage på et langt liv fyldt af store armbevægelser og knugende relationer. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
83/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Preben Rasmussen 20-10-2021
Både hudløs seriøs og afvæbnende morsom

Showtime af Sabroe

Morten Sabroe får især selvironien til at blomstre i romanen ”Der var engang en familie. En herlig familie”. [Kort uddrag]

83/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Svend Skriver 02-10-2021
Morten Sabroe tegner et kærligt og smerteblandet portræt af sin bror
Man får uvilkårligt trang til at begynde forfra, når man har været igennem bogen

Ind i efterlivet

Med værket ”Der var engang en familie” tegner Morten Sabroe et kærligt og smerteblandet portræt af sin bror - som bør læses. [Kort uddrag]

67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Marie Louise Kjølbye 01-10-2021
Åh, det er morsomt

Barn af en cirkusfamilie

Morten Sabroes nye selvbiografiske roman ’Der var engang en familie’ rører, fordi den vover sig ned under de machoklicheer, han ofte gemmer sig bag. [Kort uddrag]

50/100
P
i Politiken
anmeldt af Benedicte Gui de Thurah Huang 03-10-2021
Sjældent har selvransagelse været så fuld af patos og schwung
Pinlig læsning
50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Klaus Rothstein 01-10-2021
Mangler vitalitet

Drengen i vindueskarmen

I 1968 oplevede Morten Sabroe, at livet er dybt meningsfyldt. Den erindring gør, at hans nye roman trods alt er værd at læse. [Kort uddrag]

83/100
G
Fremragende anmeldelse fra god-bog.dk
anmeldt af Eline Andersen 02-01-2022
Morten Sabroe ... leverer en magtdemonstration på ord og historie
67/100
LS
Glimrende anmeldelse fra Litteratursiden.dk
anmeldt af Mette Balle Christensen 15-10-2021
Humoristisk ... levende ... poetisk

DER VAR ENGANG EN FAMILIE : EN HERLIG FAMILIE

Morten Sabroe har skrevet en humoristisk roman om sig selv og sit ophav og om at slutte fred med livet og den uundgåelige død. [Kort uddrag]