Modstand 1943-1944 af Niels-Birger Danielsen

Spar op til

129 kr.

71/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere

Modstand 1943-1944Den skærpede kampaf Niels-Birger Danielsen

I bind 3 af Niels-Birger Danielsens anmelderroste storværk om den danske modstandsbevægelse skærpes den dramatiske kamp, og sabotageaktionerne eskalerer.

Bind 3 af det store værk om den danske modstandsbevægelse begynder i efteråret 1943, hvor sabotagen herhjemme antager mere militante former. Med Gestapos ankomst til landet i september 1943 følger også tortur mod tilfangetagne frihedskæmpere.

Kampen mod stikkerne – Gestapos danske håndlangere – tager til i denne periode, og med likvideringerne begynder et kontroversielt kapitel, der den dag i dag er belastende for efterkommere af både likvideringsmænd og ofre. 

Tyskerne iværksætter clearingdrab som repressalie mod likvideringerne, og Werner Best forsøger i april 1944 at stoppe sabotagen ved at erklære en gidselpolitik. Fængslede sabotører vil blive stillet for krigsret og henrettet, hver gang en større sabotageaktion finder sted. Sabotagen standser ikke, men inden for få måneder bliver over 30 modstandsfolk henrettet i Ryvangen.

Frihedsrådet bliver dannet som en fælles ledelse, og militærgrupper i hundredvis etableres. Bind 3 slutter med Folkestrejken i København i juni/juli 1944, der med 100 dræbte civile københavnere bliver den største af alle konfrontationer med besættelsesmagten. Under strejken viser Frihedsrådet en politisk styrke, der får de etablerede politikere til at anerkende rådet som en ligeværdig aktør, der skal forberede befrielsen.
71/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Modstand 1943-1944" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Christian Rimestad 22-11-2019
Masser af knaldgodt læsestof

Tredje runde med historien om dansk modstandskamp

Niels-Birger Danielsen føjer endnu et bind til sit ambitiøse projekt; nu gælder det 1943-1944 med både en velorganiseret modstandsbevægelse og tyske Gestapo på banen. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Claus Bundgård Christensen 25-10-2019
Den hidtil bedste udgivelse i serien

Radikaliseret modstand

Frihedskamp. Bind tre af Niels-Birger Danielsens samlede fremstilling om modstandskampen under Besættelsen er nu nået frem til de dramatiske år fra 1943 til 1944, der var præget af stadig mere voldelige og dristige aktioner. [Kort uddrag]

67/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Christian Egander Skov 08-01-2020
Ambitiøs og stort anlagt skildring af modstandsbevægelsen

Da modstanden blev alvor

Tredje bind af ambitiøs skildring af modstandsbevægelsen insisterer på, at modstandskampen i alle sine enkeltheder stadig er værd at beskæftige sig med [Kort uddrag]

67/100
H
Glimrende anmeldelse fra historie-online.dk
anmeldt af Birthe Korsbæk 14-01-2020
Et meget fint og veldokumenteret bidrag til Danmarkshistorien