Lige så grumt som sidst

Der er ingen hjælp at hente for Sara Omars hovedperson og alter ego i opfølgeren til ’Dødevaskeren’, hendes brag af en debutroman fra 2018 om pigen/kvinden Frmesk, der er fanget i et lovreligiøst helvede. Faktisk er den nye roman med titlen ’Skyggedanseren’ i det store hele den samme historie. Endda med de samme karakterer.

Man håber, at det ikke er virkeligt – men det er det nok

Sara Omars roman ’Skyggedanseren’ er en knivskarp analyse af et kurdisk landsbysamfund, der går amok i lystfyldt brutalitet, og et portræt af en ung kvinde, der river sig løs fra sin traumatiske opvækst. Men som prosa er romanen ret ordinær

Sara Omar i nyt intenst opgør: »I min indre Koran er der respekt for kvinder«

Kvindehadet kender ingen grænser i Sara Omars modige, men ujævne roman »Skyggedanseren«, der veksler mellem det brillant rystende og det decideret kedelige.

Sara Omars stemme er lysende klar i opfølgeren til rystende bestseller

Dygtige Sara Omar fortsætter sin litterære kurs i det spændende krydsfelt mellem vidnesbyrd og fiktion. Det er stærk, men ikke fuldkommen overbevisende læsning.

Skyggedanskeren

Brutalitet. Sara Omar skriver om ultimativ undertrykkelse og aggressiv livsvilje, men det litterære niveau er beskedent.

Gensyn med Frmesk, som stadig er lidt éndimensionel

Budskabet i Sara Omars nye roman ”Skyggedanseren” er vigtigt og stærkt, men bliver desværre serveret lidt vel bastant og skematisk

Mennesket står stille, mens skyggen danser frit

Skyggedanseren, opfølgeren til Sara Omars debutroman, Dødevaskeren, er en eksplosion af liv, håb, vold og ødelæggelse og en utrolig skildring af en udsat kvindes indre kvaler.

Sara Omars nye bog kalder på opgør med berøringsangsten

Der er få formildende omstændigheder i Sara Omars nye bog Skyggedanseren. Alligevel skal man læse den. De ting, som den unge hovedperson i bogen oplever, er nemlig virkelighed for en del børn og kvinder – også i Danmark.