+ Læs mere
Krimisommeren er over os med historier om perverse mordere og seriedræbere. Drop dem og læs om en virkelig en af slagsen!
- Berlingske
Læs og lyt til denne og andre gode bøger i op til 20 timer for kr. 89 om måneden.
Mofibo giver også mulighed for 100 timers lytning for kr. 129 om måneden eller ubegrænset lytning for kr. 149 om måneden.
Tilmeld dig herover, download app'en og så er du i gang.

Werner Best
Tysk rigsbefuldmægtiget i Danmark 1942-45
Indl\u00e6st af Jesper Bøllehuus
Lydbog til download
ISBN: 9788740072273
Udgivet 08-03-2021 af Politikens Forlag
Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Werner Best" i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Lænestolsmorderen
Werner Bests generalieblad var tykt som en telefonbog allerede inden han i 1942 overtog rollen som leder af besættelsesmagten i Danmark. Hvordan det lykkedes ham at slippe med kun fem års fængsel og undgå yderligere domme for sine forbrydelser i Tyskland, Polen og Frankrig er en af adskillige gåder i hans liv, som Niels-Birger Danielsen afsøger i denne portrætbog. Et andet mysterium er hvorfor denne brutale skrivebordsmorder i Danmark forvandlede sig til 'den milde tysker, der søgte samarbejde med danske politikere og embedsmænd' og sågar advarede danske jøder om den kommende aktion i 1943 - på trods af, at han ideologisk bekendte sig til nazismen hele sit liv. Anmelderen anbefaler, at man tager en pause fra de fiktive mordere i sommerens krimier og i stedet kaster sig over en af virkelighedens mest gådefulde. [Kort referat]
Den glatte morder
Den tyske rigsbefuldmægtige i Danmark under besættelsen, Werner Best, slap usandsynligt billigt fra sine krigsforbrydelser i Polen, Frankrig, Danmark og Tyskland. Det var hans store held, at dommen faldt i Danmark og at den oprindelige dødsstraf blev nedsat til sølle fem år. Egentlig er det utroligt, at der først nu udkommer en dansk biografi om manden, der på den ene side var 'en effektiv, intelligent diplomat og på den anden side en iskold morder og dobbeltspiller.' Niels-Birger Danielsens bog om denne fuldblodsnazist er 'en fremragende, grundig og spændende sag.' [Kort referat]
Tysklands begavede og kyniske mand i Danmark
Der er ikke mange positive ting at sige om Werner Best i Niels-Birger Danielsens grundige biografi om den rigsbefuldmægtigede, der også blev kaldt 'Blodhunden fra Paris,' da han i 1940 overtog den nazistiske kontrol af Danmark. En retspsykiatrisk diagnose stemplede ham efter krigen som psykopat og der er ingen spor af anger i hans livsførelse efter løsladelsen og udvisningen fra Danmark i 1951. Mange af bogens konklusioner er hentet fra den tyske historiker Ulrich Herberts biografi om Werner Best, men det er glimrende, at der nu findes en omfangsrig – måske lidt for omfangsrig – bog om 'Tysklands begavede og kyniske mand i Danmark' fra 1940-1945. [Kort referat]
Lidt nyt fra Best-fronten
Historiker og journalist Niels-Birger Danielsen vedstår sig ærligt, at hans Werner Best-biografi langt hen ad vejen bygger på Ulrich Herberts biografi om samme. Den er ikke oversat til dansk, hvorfor Danielsens grundige gennemgang af topnazistens liv er interessant læsning. Dog er det nye materiale, som forfatteren har fået adgang til – 'brevvekslingen mellem Werner Best og den hjemmetyske fører Jens Møllers familie i Gråsten' - lidt for udførligt udnyttet med ikke voldsomt interessante detaljer om blandt andet 'tilbagelevering af tomme marmeladeglas fra arresten.' Bogen er velkomponeret og giver en udførlig levnedsbeskrivelse, men ikke den fuldstændige psykologiske løsning på gåden om Werner Best. [Kort referat]
Det er Best Hitler Himmler
Niels Birger Danielsen har skrevet en glimrende bog om Werner Best, hvor hovedpersonen absolut ikke skånes. Han gik helhjertet ind for nazismen, og forfatteren demonstrerer, hvor 'vanvittigt determinerede topnazisterne var'. Sidste halvdel af bogen er lidt lang i spyttet, men derudover er Best-biografien afbalanceret med et godt kildegrundlag. [Kort referat]