Bondehjerte af Lea Wind-Friis

Spar op til

90 kr.

62/100
Glimrende bog
ifølge 7 anmeldere

Bondehjerteaf Lea Wind-Friis

Den prisvindende journalist Lea Wind-Friis fortæller, om dengang bønderne gjorde oprør og planlagde et statskup med nazisterne. For hendes oldefar var involveret.

I et ringbind med sin oldefars efterladte erindringer finder Lea Wind-Friis en nøgle til den familiehistorie, hun altid har undret sig over, men aldrig har kunnet få svar på: Hvad var det med oldefaren og nazisterne?

Oldefaren, Jens Thomsen, var foreningsmand og folketingsmand, men først og fremmest landmand. Han var blandt dem, der gik forrest i 1930’ernes kamp for landbrugets vilkår under depressionen, og mens det nazistiske rige voksede sig stærkt i Tyskland, voksede splittelsen mellem land og by herhjemme. Bøndernes politiske kamp for landbrugets bedste bragte dem under besættelsen tæt på nazisternes planer om et statskup i Danmark. Og efter befrielsen blev Jens Thomsen anklaget i den største sag om landsforræderi.

Foruden oldefarens erindringer og familiens fotoalbum er bogen baseret på omfattende research i datidens kilder.

Bondehjerte er en fængende beretning om et Jylland sat i brand af vrede landmænd, om en patriarks fald og om de historiske uoverensstemmelser mellem land og by – uoverensstemmelser, der stadig spiller en rolle i dag.
62/100
Glimrende bog
ifølge 7 anmeldere
De bedste priser:

7 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Bondehjerte" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Jes Fabricius Møller 08-03-2024
Lea Wind-Friis er en god fortæller
Godt fortalt, men ikke stærk i historien

”Bondehjerte” er godt fortalt, men ikke stærk i historien

Enhver journalist, der kaster sig over historien, vil gerne inddrage læseren i sin egen erkendelsesproces. Lea Wind-Friis formår dog at styre uden om de fleste klichéer i bogen om sin oldefar. [Kort uddrag]

67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Anita Brask Rasmussen 08-03-2024
Medrivende, perspektivrig, festlig, opløftende og chokerende læsning

Hvad banker bondehjertet egentlig for?

Lea Wind-Friis har brugt sin slægtshistorie og sin oldefars møde med retsopgøret efter Besættelsen til en kærkommen afromantisering af det danske bondeland før syndefaldet. [Kort uddrag]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Kristian Andersen 16-03-2024
Dybt fascinerende historie ... velskrevet og velfortalt
50/100
B
i Berlingske
anmeldt af Bent Blüdnikow 11-03-2024
Det er ikke lykkedes Lea Wind-Friis i tilstrækkelig grad at frigøre sig fra sin oldefars erindringer

Forfatters oldefar kom tæt på nazisterne. Var han landsforræder?

I bogen »Bondehjerte« fortæller journalist Lea Wind-Friis om sin oldefars bondeoprør og flirten med nazisterne. Det er blevet en familiehistorie, som ikke i tilstrækkelig grad kan frigøre sig fra oldefarens egne erindringer. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
50/100
AL
i Altinget
anmeldt af Jarl Cordua 07-03-2024
På mange måder en interessant historie

Jarl Cordua: Ny læseværdig bog om landmændenes nazi-forbindelser glemmer det aktuelle perspektiv

Forestiller man sig, at Lea Wind Friis i "Bondehjerte" drager nogle oplagte paralleller fra bøndernes og oldefarens nazi-forbindelser under 2. Verdenskrig til nutidens heftige diskussioner om landbruget, går man forgæves, skriver Jarl Cordua. [Kort uddrag]

67/100
H
Glimrende anmeldelse fra historie-online.dk
anmeldt af Poul Porskær Poulsen 26-03-2024
En uhyre velskrevet fortælling
67/100
'P.
Glimrende anmeldelse fra Netavisen Pio
anmeldt af Poul Smidt 27-03-2024
Velskrevet. Interessevækkende og solidt dokumenteret

Besættelsens aggressive bønder flirtede med nazismen

Og fortællingen om en oldefar, der gik forkert, men alligevel kaster lys over 1940-45. [Kort uddrag]