EuforiEn roman om Sylvia Plathaf Elin Cullhed

Sylvia Plath var alle kvinder

Elin Cullheds »Eufori«, om den store, tragiske amerikanske digter Sylvia Plath, der blandt andet skrev mesterværket »Glasklokken«, er ualmindelig vellykket som kombinationen af tiden store emner: mødrebøger og exofiktion – og en genistreg i sin rå og hudløse afdækning af kvindesindet. [Kort uddrag]

Lad det regne med romaner om Sylvia Plath

I Elin Cullheds ’Eufori’ mærker man den ustyrlige vilje, Sylvia Plath havde, til at ville leve sit liv som en drøm. [Kort uddrag]

Mesterlig roman om verdenskendt forfatters skrøbelige liv

Sylvia Plaths indre liv var et virvar af forvirring og passion, hvis man skal tro Cullheds roman "Eufori" om den amerikanske forfatters sidste år i live. [Kort uddrag]

Svensk litteratur er 4-stjernet. Men så heller ikke mere

Svensk kulturliv tegnes af forbenede identitetspolitiske diskussioner. Men smitter det af på skønlitte-raturen?Jeppe Krogsgaard Christensen har læst fire nyligt oversatte romantitler. [Kort uddrag]

Sylvia Plaths sidste år

Kender man ikke bøgerne af den ikoniske forfatter Sylvia Plath, er “Eufori” et godt sted at begynde. Sagen er nemlig den, at romanen slet ikke er skrevet af Plath selv, men af svenske Elin Cullhed, der modtog August-prisen for bogen sidste år. Vi følger Sylvia Plath så tæt, at det føles, som om man er helt inde i hovedet på en kvinde, der skrev et af de betydeligste skrifter om og af en psykisk syg person, nemlig “Glasklokken”. [Kort uddrag]

EUFORI : EN ROMAN OM SYLVIA PLATH

Sanselig, rørende og velskrevet roman om Sylvia Plath, der slås med både indre dæmoner og genvordigheder over moder-, forfatter- og ægteskab. [Kort uddrag]

Exofiktion er det nye sort, men Isabella Miehe-Renard tøver

Svenske Elin Cullheds debutroman om forfatteren Sylvia Plath er blevet rost til skyerne og belønnet med priser. Romanen er på sin vis en smuk og rørende skildring af Plaths personlighed og kort liv, men dens genre, exofiktion, dvs. en slags afskrift og genbrug af eksisterende materiale, som iscenesætter og fortolker den nu afdøde forfatters personlige historie, er anmelder Isabella Miehe-Renard ikke udelt begejstret for. Er det i orden at digte videre på en afdøds historie? [Kort uddrag]