Eufori af Elin Cullhed

Spar op til

100 kr.

83/100
Virkelig god bog
ifølge 14 anmeldere

EuforiEn roman om Sylvia Plathaf Elin Cullhed

Ikonet Sylvia Plath står lysende klar i den Augustpris-vindende svenske succesroman.


I Eufori møder vi Sylvia Plath sidst i tyverne – i hvad der skulle vise sig at blive forfatterens sidste år. Men det er ikke en apatisk fortælling om selvmord. I stedet er det en rasende, tindrende, balstyrisk medrivende historie om moderskab, kvindeliv og kunstnerisk skabelse i ægteskabet med Ted Hughes, der af samtiden blev betragtet som en vigtigere stemme end Plath selv. Hun måtte altid stå tilbage for ham, men hendes indre liv i Cullheds gestaltning viser et lysende intellekt og en forfatter af højeste karat.


Cullhed låner sine egne erfaringer fra livet med små børn i kernefamiliens til tider skrækindjagende skød til Sylvia Plath for at skabe et enestående værk, der vil vække genkendelse hos mange læsere, og samtidig er helt sit eget. Elin Cullhed vandt Augustprisen som årets bedste svenske udgivelse med begrundelsen: "I tekstens bankende hjerte ser læseren Sylvia Plath, men også sig selv."

83/100
Virkelig god bog
ifølge 14 anmeldere
De bedste priser:

14 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 14 anmeldelser af bogen "Eufori" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Marie Louise Wedel Bruun 06-05-2022
Sand genistreg
Sikke en præstation!

Sylvia Plath var alle kvinder

Elin Cullheds »Eufori«, om den store, tragiske amerikanske digter Sylvia Plath, der blandt andet skrev mesterværket »Glasklokken«, er ualmindelig vellykket som kombinationen af tiden store emner: mødrebøger og exofiktion – og en genistreg i sin rå og hudløse afdækning af kvindesindet. [Kort uddrag]

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Kamilla Löfström 06-05-2022
Respektindgydende

Lad det regne med romaner om Sylvia Plath

I Elin Cullheds ’Eufori’ mærker man den ustyrlige vilje, Sylvia Plath havde, til at ville leve sit liv som en drøm. [Kort uddrag]

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Erik Svendsen 14-05-2022
Melodrama på højniveau ... en fest at læse

Mesterlig roman om verdenskendt forfatters skrøbelige liv

Sylvia Plaths indre liv var et virvar af forvirring og passion, hvis man skal tro Cullheds roman "Eufori" om den amerikanske forfatters sidste år i live. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
83/100
P
i Politiken
anmeldt af Ida Dybdahl 22-10-2022
Et smukt, eksistentielt sindsportræt
67/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Jeppe Krogsgaard Christensen 14-05-2022
Flot fanget af oversætter Caroline Albertine Minor

Svensk litteratur er 4-stjernet. Men så heller ikke mere

Svensk kulturliv tegnes af forbenede identitetspolitiske diskussioner. Men smitter det af på skønlitte-raturen?Jeppe Krogsgaard Christensen har læst fire nyligt oversatte romantitler. [Kort uddrag]

83/100
F
i Femina
anmeldt af Anna Møller 21-04-2022
I sandhed en af forårets største læseoplevelser

Sylvia Plaths sidste år

Kender man ikke bøgerne af den ikoniske forfatter Sylvia Plath, er “Eufori” et godt sted at begynde. Sagen er nemlig den, at romanen slet ikke er skrevet af Plath selv, men af svenske Elin Cullhed, der modtog August-prisen for bogen sidste år. Vi følger Sylvia Plath så tæt, at det føles, som om man er helt inde i hovedet på en kvinde, der skrev et af de betydeligste skrifter om og af en psykisk syg person, nemlig “Glasklokken”. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
100/100
LX
fra Litfix
anmeldt 21-04-2022
Cullhed skriver helt fantastisk
Ikke lagt online
100/100
AB
fra anettesbookshelf
anmeldt 19-08-2022
En rasende flot og medrivende fortælling
Ikke lagt online
83/100
LT
Fremragende anmeldelse fra Louise H. A. Trankjær
anmeldt 18-08-2022
Et stort læsfuld visdom
En storslået læseoplevelse
67/100
BS
Glimrende anmeldelse fra Bogsyn
anmeldt 25-07-2022
En bog fra den øverste hylde.
100/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 21-10-2022
Det har været en fest at være i intimt selskab med Sylvia Plath
83/100
BB
Fremragende anmeldelse fra Bogblogger.dk
anmeldt 27-05-2022
En fremragende roman
Ikke lagt online
83/100
LS
Fremragende anmeldelse fra Litteratursiden.dk
anmeldt af Maria Guldager Rasmussen 16-06-2022
Sanselig og hjerteskærende roman

EUFORI : EN ROMAN OM SYLVIA PLATH

Sanselig, rørende og velskrevet roman om Sylvia Plath, der slås med både indre dæmoner og genvordigheder over moder-, forfatter- og ægteskab. [Kort uddrag]

67/100
PI.
Glimrende anmeldelse fra pov.international
anmeldt af Isabella Miehe-Renard 19-06-2022
En smuk bog

Exofiktion er det nye sort, men Isabella Miehe-Renard tøver

Svenske Elin Cullheds debutroman om forfatteren Sylvia Plath er blevet rost til skyerne og belønnet med priser. Romanen er på sin vis en smuk og rørende skildring af Plaths personlighed og kort liv, men dens genre, exofiktion, dvs. en slags afskrift og genbrug af eksisterende materiale, som iscenesætter og fortolker den nu afdøde forfatters personlige historie, er anmelder Isabella Miehe-Renard ikke udelt begejstret for. Er det i orden at digte videre på en afdøds historie? [Kort uddrag]