MANIAC af Benjamin Labatut

Spar op til

154 kr.

66/100
Glimrende bog
ifølge 5 anmeldere

MANIACaf Benjamin Labatut

Fra en af samtidslitteraturens mest interessante stemmer, forfatteren bag den anmelderroste bestseller Når vi ikke længere forstår verden, kommer en tour de force gennem den kunstige intelligens' veje og vildveje.



Han er et enestående talent, matematikeren John von Neumann – banebrydende inden for kunstig intelligens og medskaber på Manhattan-projektet. Neumann er beundret og berygtet, en excentriker uden sidestykke, som har dannet blåtrykket til nogle af det 20. århundredes største videnskabelige gennembrud.


Gennem et kor af Neumanns familie, venner, kolleger og rivaler tegner Benjamín Labatut et portræt af et kompliceret sind. Historien begynder i Neumanns barndomshjem i Budapest og slutter hundrede år senere i opgøret mellem Lee Sedol, den sydkoreanske mester i spillet Go, og AI-programmet AlphaGo. Et møde, som varsler AI's dominans og som legemliggør Neumanns mest ambitiøse, ufuldendte projekt: skabelsen af en maskine, der kan reproducere sig selv. En maskine, hvis intelligens kan udvikle sig langt ud over menneskets forstand og kontrol.


MANIAC er en forbløffende forening af fakta og fiktion, en udfordring af vores forståelse af intelligens og bevidsthed og en undersøgelse af det paradoksale forhold mellem kontrol og kontroltab.

66/100
Glimrende bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "MANIAC" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Bo Heimann 02-03-2024
Benjamin Labatut er vanvittigt godt skrivende
Der er tale om en pageturner
Læsningen er en svir. Som et velspillet rocknummer hørt med volumenknappen i bund

Han var manden, der regnede ud, hvordan atombomben fik størst effekt

Han ligner klichéen om det gale geni. Rastløs, selvoptaget og følelsesmæssig afstumpet. Men klogere end de fleste. Sådan ser virkeligheden ud, når man læser Benjamin Labatuts forrygende roman om matematikeren John von Neumann, der var banebrydende inden for kunstig intelligens. [Kort uddrag]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lasse Winther Jensen 16-02-2024
Videbegær på steroider
Et dybt fascinerende, men ujævnt ridt på videnskabernes overdrev

Tankens afmagt

Skakmat. Benjamín Labatut inviterer på endnu et fascinerende ridt på videnskabernes overdrev og trækker dunkle tråde fra Manhattanprojektet til vor tids kunstige intelligens. [Kort uddrag]

67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Bror Axel Dehn 23-02-2024
I sin idérigdom overgår den langt de fleste udgivelser, man finder på dagens bogmarked

Fornuftens vanvittige drømme

Den chilenske forfatter Benjamìn Labatut har skrevet en ambitiøs roman om geniet bag den kunstige intelligens. [Kort uddrag]

50/100
P
i Politiken
anmeldt af Jes Stein Pedersen 17-02-2024
Jeg oplever bogen som problematisk
Tankevækkende og velskrevet
67/100
LS
Glimrende anmeldelse fra Litteratursiden.dk
anmeldt af Asger Beier Berndsen 19-02-2024
Imponerende vidensformidling

MANIAC

Labatut har forvandlet et af de 20. århundredes mest banebrydende og komplekse videnskabelige felter til en pageturner. [Kort uddrag]