Jason med det gyldne skindaf Vilhelm Topsøe

Jason med det gyldne Skind (1875) af Vilhelm Topsøe (1840-81) er den første naturalistiske roman i dansk litteratur. Når en af personerne bemærker, at det er overraskende at se, hvordan i den menneskelige sjæl „ondt og godt er spredt mellem hinanden som Malm og Sten i et Bjerg, ligger saa tæt op ad hinanden, at der ikke er Spor af Overgange“, så billedliggøres sociale og psykologiske forhold ved hjælp af naturfænomener. De samme forhold forklares ud fra naturlovene, når det hedder, at menneskelivet udvikler sig lige som naturen gennem „smaa Aarsagers langsomme, men uafladelige Virksomhed“. Et psykologisk fænomen som jalousi begrundes med en henvisning til fysikkens lov om energiens konstans: „Naturforskningen synes tilbøjelig til at antage, at de tilsyneladende forskjelligartede Kræfter ere identiske, og at deres Mængde er uforanderlig, saa at hvad der optræder paa et Sted, kommer til at mangle paa et andet. Maaske Psykologien vil gjøre lignende Erfaringer og finde, at Følelsernes Styrke paa en Maade hos det enkelte Menneske er en bestemt Sum, og at hvad der gives paa ét Sted, maa tages paa et andet, om det end har en anden Form“.
Mennesket betragtes for en stor del som bestemt af „dette Ubevidste og dette Instinktmæssige“. Samfundet beherskes af de enkelte individers darwinistiske kamp for overlevelse: „Tag! Ellers bliver der ikke givet Dig. Tag! Tag! Begjær! Forlang! Altid mere, Verden vil gribes i Struben og plyndres. Den er ikke for den taalmodigt Ventende“.
Stilistisk ligger romanen i forlængelse af den danske realismetradition, fra Poul Martin Møller over Carl Bernhard til især Hans Egede Schack og Goldschmidt, og den europæiske tradition, hvor Topsøe var stærkt inspireret af den schweiziske forfatter Victor Cherbuliez, som han havde lært at kende under et ophold i Schweiz. Realismen gjorde op med romantikkens tro på 'ideen' som et idealt udtryk for virkeligheden. Ideen blev kritiseret for at være en drøm, som sund virkelighedsforankring skulle udrydde. Det var hovedtanken i Schacks Phantasterne, hvor tre venner på hver sin måde kæmper mod barndommens fantasteri. I Jason med det gyldne Skind følger vi også tre barndomsvenner. Hasting, som er hovedpersonen, er læge og ingeniør. Bernhard er forretningsmand, og Felix er embedsmand. I den realistiske roman er helten ikke længere digter eller præst, men tilhører det praktiske livs mænd.
(Dansk Litteraturs Historie)