100 års dansk keramik af Carsten Bagge Laustsen

Spar op til

70 kr.

?/100
Endnu ingen anmeldelser

100 års dansk keramikaf Carsten Bagge Laustsen

Dansk keramik er populært som aldrig før. I tv konkurrerer keramikere om at lave funktionelle, æstetiske og teknisk komplicerede værker. Udstillinger trækker massevis af besøgende og små værksteder trives overalt.

Nu kommer bogen, der giver en samlet fremstilling af den moderne, danske keramiske tradition. 100 års dansk keramik tegner de store linjer: lige fra modernismens frembrud med Thorvald Bindesbøll og den tidlige kunstkeramik, over 1930’ernes stentøjsrevolution på Den kongelige Porcelænsfabrik, enkeltværkstederne og studiekeramikken fra 50’erne og endelig frem til den nyere og mere eksperimenterende, skulpturelle keramik.

Den kronologiske fremstilling gør det muligt at se både kontinuitet og brud i udviklingen af den danske keramik. Men samtidigt bryder 100 års dansk keramik vanlige afgrænsninger mellem kunsthåndværk og keramisk kunst i sin fortælling.

Carsten Bagge Laustsen indkredser den særlige, danske keramiske traditions udvikling og dokumenterer den ved mere end 100 udvalgte keramikere, værksteder og fabrikker. Fotografen Erik Balles billeder lader de enkelte værker træde skarpt frem.

100 års dansk keramik henvender sig både til dem, der har en interesse for dansk design og til dem, der samler på keramik, hvad enten det er den keramiske kunst, eller den man finder på markeder og i antikvitetsbutikker. Bogens spændvidde er stor, og det, som holder den sammen, er keramikhistoriens mange forgreninger og fremstillingens overordnede insisteren på at vise godt dansk håndværk og design.
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af '100 års dansk keramik' i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 106.955 andre anmeldelser af bøger.