verdensmester i skak, den udannede og arrogante Mirko Czentovic, og desuden den hovedrige McConnor, som betaler verdensmesteren for at spille en række partier mod damperens passagerer. Da Czentovic spiller mod den rolige Dr. B., tager historien en uventet drejning. Første parti ender i remis, og da verdensmesteren kræver revanche, taber han næste parti.

Jeg-fortælleren opsøger Dr. B. efterfølgende og spørger forundret, hvordan han dog kunne slå verdensmesteren i skak. Dr. B. viser sig at have været juridisk rådgiver for den østrigske kejserfamilie. Da Hitler besatte Østrig, blev han taget til fange af Gestapo og smidt i en isolationscelle, men under et forhør stjal han en lille bog, som viste sig at være en oversigt over 150 mesterpartier i skak. De imaginære skakslag oplever han i første omgang som sin redning fra isolationens meningsløse tomhed, men snart udvikler han en psykose, og grænsen mellem gal og genial viser sig at være hårfin. Og her siger Dr. B. de fra novellen så kendte ord: ”Jeg var tvunget af min frygtelige situation til i det mindste at forsøge denne spaltning i et sort jeg og et hvidt jeg, hvis jeg ikke ville knuses af det grufulde intet omkring mig”.

Bogen indeholder yderligere 6 lange noveller fra Zweigs hånd. Udvalg og forord ved Rasmus Vangshardt, der forsker ved Syddansk Universitet.