Doktor Glas af Hjalmar Söderberg
98/100
Enestående god bog
ifølge 3 anmeldere
Kan et mord nogensinde retfærdiggøres? Er moral bare andre menneskers tyranni over din egen vilje? De spørgsmål er omdrejningspunktet i en af svensk litteraturs største klassikere, Doktor Glas af Hjalmar Söderberg. Doktor Glas er praktiserende læge i Stockholm. En forelskelse i ungdommen, som endte i en skuffelse, har efterladt ham desillusioneret, ugift og uden børn, han vil ikke nøjes med andet end den største kærlighed; ”de fleste favner en skygge og elsker en drøm”. Doktor Glas er kølig og afmålt, men fatter alligevel sympati for den unge Helga Gregorius, der kommer til ham for at få råd. Syg er hun ikke, men hun plages ustandseligt af sin ægtemand om, at hun skal ”opfylde sin ægteskabelige pligt”. Fru Gregorius er udmattet af sin mands konstante tilnærmelser, og hun spørger doktoren om råd. Imidlertid er Doktor Glas bestemt heller ikke glad for Pastor Gregorius, som er betydeligt ældre end sin kone, fedladen, gusten og evindeligt svedende, ja, Doktor Glas synes faktisk, det er skandale, at den gamle præst på den måde forgriber sig på sin unge kone, og han går med til at hjælpe hende. Doktoren forsøger at sende præsten på sanatorium og til forskellige kurbyer, men han vender altid tilbage med styrket appetit på sin unge kone, og til sidst beslutter Doktor Glas, at der kun er én mulig løsning: Han må slå Pastor Gregorius ihjel. Hjalmar Söderberg (f. 1869 i Stockholm, død 1941 i København) regnes som en af 1900-tallets største svenske forfattere. Han skrev digte, teaterstykker og flere religionshistoriske værker, men det er de mesterlige romaner Den alvorlige leg og Doktor Glas, som han huskes for den dag i dag. Hjalmar Söderberg boede i København en stor del af sit liv, han var morfar til Helle og Henrik Stangerup og ligger begravet på Vestre Kirkegård.
De bedste priser:
Streaming-tjenesteAbonnementspris
Læs eller lyt hos Mofibo

Læs og lyt til denne og andre gode bøger i op til 20 timer for kr. 89 om måneden.
Mofibo giver også mulighed for 100 timers lytning for kr. 129 om måneden eller ubegrænset lytning for kr. 149 om måneden.
Tilmeld dig herover, download app'en og så er du i gang.

Doktor Glas af Hjalmar Söderberg

Doktor Glas

af Hjalmar Söderberg

Med forord af

Oversat af Jørgen Årup Hansen

Indlæst af Bent Otto Hansen

Lydbog til download

ISBN: 9788792685360

Udgivet 09-02-2012 af Bechs Forlag - Viatone

3 boganmeldelser

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Doktor Glas" i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
P
i Politiken
anmeldt af Søren Vinterberg 14-08-2010
100/100
I
Enestående god anmeldelse i Information
anmeldt af Lilian Munk Rösing 13-08-2010
100/100
B
i Berlingske
anmeldt af Mai Misfeldt 20-08-2010