krop. Det har skabt en ny æra: onaniens tidsalder.
Vi er blevet til små, selvoptagede mennesker i et samfund, hvor fornuften og systemerne har overtaget dagsordenen, og hvor vores hovedrolle er at blive effektive producenter i et effektivt producerende samfund.
Der er brug for et opgør med den selvkærlighed og den fornuft, der har overtaget os og gjort os til gudsløse, fantasiforladte borgere, der hellere bytter tid for penge end penge for tid. Tiden er inde til, at vi erklærer os for raske ved at satse på et højt liv fremfor et langt liv. Og højt liv får vi, hvis vi, med Gud i ryggen, tør gamble med vort liv, sætte trygheden på spil, tage chancer.