også nogle kortere fremstillinger fra forskellige perioder af hans liv. De fire småskrifter om troen som udgør dette bind, er formentlig alle fra begyndelsen af 390’erne. De to længste, Den sande religion og Nytten af at tro er direkte stilet til nogle af hans ungdomsvenner, der stadig hældede til den manikæiske lære, som han selv havde forladt. Af de to øvrige er Troen og trosbekendelsen holdt som foredrag for en forsamling af biskopper, mens Troen på ting man ikke ser muligvis oprindelig er en prædiken. I dem alle fremstiller Augustin troen som en erkendelsesform, der er en nødvendig forudsætning for egentlig rationel forståelse. Dette bind vil blive fulgt af endnu et indeholdende Kristendomsundervisning for begyndere og Tro, håb og kærlighed. En håndbog. Oversættelse og indledning ved Torben Damsholt, som tidligere har oversat Augustins Bekendelser samt hans Filosofiske dialoger, bind 1-3.