Trinitatis – en homiletisk rejseberetning udgør en sammenhængende læsning af et af kirkens upåagtede arvestykker, tekstrækkerne i trinitatistiden. I bogen kaster forfatteren et kritisk blik på den individualiserende tilgang til tekst og prædiken, der har været dominerende i sidste halvdel af det 20. århundrede og frem til i dag, og introducerer i stedet en gennemført relationel læsning af teksterne, som trækker antikkens forståelsesform frem. Relationen beskrives i enhver sammenhæng som forudsætningen for den menneskelige eksistens, såvel når den lykkes som når den ikke gør.
Bogen er dermed på den ene side set en teologisk monografi, der viser nye veje til at forstå så centrale teologiske begreber som synd, tilgivelse, kærlighed, forsoning, tilknytning m.m. På den anden side set udgør den en gennemgang af samtlige tekster til trinitatistiden (begge tekstrækker), både læst hver for sig og set i deres sammenhæng, og dermed en hjælp og et indspark i præsters (og andres) arbejde med teksterne i denne del af kirkeåret.
