den første bog, hvori Piaget selv kortfattet fremlægger sin opfattelse af børns kognitive udvikling, sådan som den indtil da var blevet udviklet i de foregående ca. 45 år. I 1966 var Piaget nået så langt i sit udviklingspsykologiske arbejde, at teorien om de operative stadier var på plads. Også en række af de begreber, man plejer at forbinde med Piaget, f.eks. assimilation og akkomodation, omtales i bogen. Piagets udgangspunkt var biologisk, men han og Bärbel Inhelder overså ikke, at sociale og miljømæssige faktorer har væsentlig betydning for barnets udvikling. Piagets synspunkt, at intelligens udvikles og forandres gennem opvæksten, var et opgør med de fleste hidtidige teorier om intelligens som noget arveligt.

Barnets psykologi kan udmærket læses som en introduktion til Piagets teori og forskning, endda som en relativt letlæst sådan. Den nye udgave af bogen er forsynet en oversigtsskabende introduktion til hvert kapitel af Piaget-eksperten Hans Vejleskov, der også har revideret den fyldige ordliste bagest i bogen. Begge dele gør teksten lettere tilgængelig for læseren og gør bogen velegnet til f.eks. studiebrug.

Oversat fra fransk efter La psychologie de l’enfant af Vibeke og Victor Bloch.