forskning, der i stigende grad bliver klemt mellem økonomiske og politiske kræfter.

Bourdieu analyserer forskellige aspekter af begrebet objektivitet inden for human- og samfundsvidenskaberne og advarer mod, at økonomiske interesser får stadig større indflydelse, og at grænsen mellem universiteternes grundforskning og den anvendte forskning udviskes. Bogen slutter med et spændende kapitel, ”udkast til en selvanalyse”, hvor forskeren for første gang kommer systematisk ind på personen Bourdieu.

En væsentlig pointe er, at forskningen ikke kun er styret af objektivitet og rationalitet, men er underlagt en række sociale og samfundsmæssige betingelser, der definerer og virker styrende for den videnskabelige praksis. Pierre Bourdieu (1930-2002), filosof, antropolog og sociolog, var forskningsleder på École des Hautes Etudes en Sciences Sociales, indtil han i 1982 afløste Raymond Aron som professor på Collège de France. Han var en meget produktiv forsker og skribent og en af de vigtigste intellektuelle stemmer i den franske og internationale debat.

Oversat fra fransk efter Science de la science et réflexivité af Henning Silberbrandt.