København, sommer af Betty Frank Simonsen

Spar op til

87 kr.

55/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 6 anmeldere

København, sommeraf Betty Frank Simonsen

København summer og syder. Uden for vinduet lyser den aftenblå junihimmel. 20-årige Cleo har efterladt sit liv hjemme i Jylland og er landet på Enghave Plads midt på Vesterbro. Byen ligger derude og kalder, men Cleo føler sig mest tryg på passende afstand af det hele, med en bog i hånden.
Mens hun stakåndet forsøger at finde rundt i byen, oplever hun gradvist livet åbne sig. Hun svømmer i havnen, danser med klimaaktivister og får arbejde for en excentrisk kunstner. Og hele tiden er der June, Cleos udlejer, nyskilte, snart halvtredsårige June, der fumler rundt i midten af livet med rødvin og yoga og veninder. Og som tager vejret fra Cleo, som hun aldrig har oplevet det før.

Betty Frank Simonsen debuterer med en legende og berusende roman om forelskelse. Upassende, uregerlig forelskelse. Om at blive forelsket i et menneske, i en by, og om at være forelsket i litteratur.

En euforisk coming of age-roman om at turde lade livet ske – som en fest man ikke vil hjem fra.

Betty Frank Simonsen (f. 1975) er opvokset i Randers i sine forældres chokoladebutik. Hun blev cand. mag. i engelsk fra Aarhus Universitet og flyttede derefter til Canada, hvor hun boede i nogle år. Har siden skrevet rejsebøger og -artikler, klummer og journalistik og oversat romaner. København, sommer er hendes skønlitterære debut. Hun bor i København med sin kone Pia og datteren Lulu på 12 år.
55/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "København, sommer" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Anne Sophia Hermansen 04-05-2023
En velment, uforløst roman
Karaktererne rummer flere klicheer, end sprogpolitiet tillader
Betty Frank Simonsen har endnu sine bedste bøger foran sig

Søvnig sommer

Skabeloner. Velmenende debutroman rummer flere klicheer, end sprogpolitiet tillader. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
50/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Molly Balsby 13-05-2023
Formår desværre ikke at løfte sig op og blive meget andet end en mellemgod ungdomsroman
En sympatisk, lille bog
Der mangler simpelthen konfliktpunkter til at gøre romanen spændende

Sorgløs queer-sommer

Debutromanen ’København, sommer’ er en sympatisk lille bog, der i sin stræben efter at være et generationsportræt desværre bliver for karikeret [Kort uddrag]

Ikke lagt online
50/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Anne Skov Thomsen 15-05-2023
Vi bliver på overfladen ... man kommer ikke ordentligt i dybden med noget
Hovedpersonens egen vaghed som karakter smitter af på hele fortællingen

Karakterløs hovedperson i karikerede omgivelser

Debutanten Betty Frank Simonsen udviser et godt øre for dialogen og det talte sprog. Men hovedpersonen i Betty Frank Simonsens debut-roman er for anonym til at bære fortællingen igennem [Kort uddrag]

50/100
F
i Femina
anmeldt af Anna Møller 18-05-2023
Stemning, sanselighed og et ungt urbant miljø

En træls forelskelse

Umiddelbart rummer Betty Frank Simonsens debut “København, sommer” meget af det, der skal til for at forelske sig: Stemning, sanselighed og et ungt urbant miljø – og flere elskelige karakterer. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
67/100
ML
fra Mellem linjerne
anmeldt 07-05-2023
En fantastisk bog
67/100
BB
Glimrende anmeldelse fra Bogblogger.dk
anmeldt af Jane Andersen 01-05-2023
Emmer af ungdom, sommer og liv
Et berusende portræt af ungdommens forvirring
Ikke lagt online