Hendes ulykke er stor, hendes ulykke er tung, og hun kan ikke lægge den fra sig

Caroline Albertine Minor skriver overbevisende om at begære og ikke blive begæret. I ny digtsamling borer den prisvindende forfatter sig ned i uforløste længsler og dvæler ved den søde skuffelse. Det er smukt og stemningsfuldt.

Den mindste kæde mulig

Nivå Bugt Strandenge. Caroline Albertine Minors velfortalte og konkretsproglige digte fastholder det fundamentrystende og livsforandrende med rationel sproglig følelseskontrol.

Helt ude af balance

Lad mig spille med åbne kort: Jeg har det usædvanligt svært med Caroline Albertine Minors nye bog, digtsamlingen Nivå Bugt Strand­enge , og det gør det ikke lettere, at hendes tre første bøger, alle prosa, var så overbevisende gode.

NIVÅ BUGT STRANDENGE

Det er svært ikke at blive betaget af Caroline Albertine Minors poetiske greb og stærke billedsprog.

Med bare tæer i søens grødis – Nivå Bugt Strandenge af Caroline Albertine Minor

Når de bedste digte i Caroline Albertine Minors digtsamling, Nivå Bugt Strandenge, åbner sig, er de som atomprøvesprængninger – de udvider sig i alle retninger på samme tid, skriver Inger Tejlgaard Olesen Ravn. Der er kompleksitet og en exceptionel intensitet i udgivelsen om forelskelse, begær og kærlighed.

Tabet af kærlighed grunder gennemsigtigt i forelskelsen

I den havblå digtsamling indkapsler Caroline Albertine Minor livets og forelskelsens porøsitet. Det er forsøget på at helliggøre sine nærmeste og indse, at det er umuligt. Og så er det forsøget på at leve videre.