Carlsson har forladt sin familie i Sverige og har opholdt sig på Bornholm og hjulpet øboerne i deres trængsler i krigens sidste år. Som svensker ser han sig selv som neutral, men bornholmerne betragter ham med mistro, og som besættelsesmagtens greb strammes om befolkningen, bliver Edvards tilstedeværelse mere og mere uønsket.