Grundlovens bestemmelser, som tildeler kongen beføjelser såsom den udenrigspolitiske kompetence, adgangen til at fremsætte og stadfæste lovforslag, retten til at benåde og give amnesti, muligheden for at udskrive valg m.fl., omtales typisk som ”regeringsprærogativerne”, og er knyttet til tanker om enevældige konger, herunder kongelovens majestætsrettigheder.
Ud fra en retlig analyse af grundloven og lovgivningen i øvrigt, praksis, den juridiske litteratur, fremmed ret samt politologien besvarer denne afhandling bl.a. følgende spørgsmål:
Udgør prærogativerne regeringsmagten, eller er de et levn fra enevælden?
Gælder der en prærogativlære i dansk ret?
Er regeringsprærogativerne immune i forhold til styring og kontrol?
Indholdsoversigt
Forord
DEL I: INDLEDNING
Kapitel 1. Afhandlingens ramme
DEL II: BAGGRUND
Kapitel 2. Kongeloven
Kapitel 3. Grundloven af 1849
Kapitel 4. Regeringsmagten i 1849-grundloven
DEL III: UDVIKLING
Kapitel 5. Grundlovens første hundrede år
Kapitel 6. Grundlovens overgang til det nye årtusinde
Kapitel 7. Praksis
DEL IV: GRÆNSELAND
Kapitel 8. Fremmed ret
Kapitel 9. Politik
DEL V: AFSLUTNING
Kapitel 10. En prærogativlære
Kapitel 11. Styring - lovgiver og Folketinget
Kapitel 12. Kontrol - domstole og Folketingets Ombudsmand
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Regeringsprærogativerne' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.437 andre anmeldelser af bøger.
