Bogens kapitler adresserer spørgsmål som: Hvad er politifagets status? Kan man tale om en profession, et håndværk eller en teknik? Hvad karakteriserer den gode og effektive efterforsker? Hvilken rolle spiller er faring? Hvilke kognitive begrænsninger kan have indflydelse på politiundersøgerens konklusioner? Hvad er spor, og hvordan opdager man disse? Hvordan argumenterer man juridisk? Hvad kendetegner efterforskerens og efterretningsanalytikerens slutninger og argumentation? Hvordan opstilles konkurrerende hypoteser i denne type af undersøgelsesarbejde? Og hvad karakteriserer den bedste forklaring i dette domæne?

Antologiens bidrag er skrevet af forskere med tæt tilknytning til politiet i Norden, og den indeholder bidrag fra bl.a. filosofi, vidensantropologi, kognitiv psykologi, retsfilosofi og videnssociologi.