Af hensyn til erhvervslivet af Jesper Tynell

Spar op til

170 kr.

68/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere

Af hensyn til erhvervslivetHvordan erhvervsinteresser forhindrede embedsmænd i at afværge udbytteskandalenaf Jesper Tynell

"Politikerne skal gøres opmærksom på, at der reelt er et problem, der er en trussel for skattesystemet." Det skriver embedsmænd i Skat til deres chefer næsten ti år inden, milliardsvindlen med refusion af udbytteskat kommer offentligt frem. "Vi udbetaler for meget i refusion. Derfor må et eller andet gøres", skriver en embedsmand i Skatteministeriet. 

 Men selvom kompetente embedsmænd i årevis advarer om, at de ikke kan kontrollere de store udbetalinger og skriver, at de ligefrem mener, at "mange refusioner sker på et falsk grundlag", bliver Folketingets politikere ikke gjort opmærksom på truslen, og problemet bliver ikke løst. 

 Hensyn til erhvervsinteresser forhindrer igen og igen, at embedsmænd får lov til at komme igennem med deres advarsler og får indført den kontrol med aktionærerne, de mener, ville kunne have forhindret svindlen. 

 Det gælder fortsat den dag i dag, hvor hullerne i udbytteskattesystemet stadig ikke er blevet lukket, og hvor skattemyndighederne selv vurderer, at de stadig udbetaler millioner af kroner til nogen, der ikke har ret til pengene. 

 Det fremgår af den store mængde nye dokumenter, som Jesper Tynell baserer denne bog på. 

 Bogen giver et hidtil uset indblik i, hvordan toneangivende dele af dansk erhvervsliv kan sætte både embedsmænd og demokrati under pres og i realiteten få større politisk indflydelse end medlemmerne af den folkevalgte forsamling. Blandt andet ved gentagne gange siden 1980'erne at være med til at skrive de regler, der skal regulere deres eget område. Som der står i et internt notat til en kreds af finansfolk:

 "Kun derved sikres det, at systemet udformes på en sådan måde, at det primært tilgodeser erhvervslivet – aktieselskaber, investorer og fondshandlere."
68/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Af hensyn til erhvervslivet" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Mogens Lykketoft 10-11-2022
400 siders overvældende dokumentation om en grotesk skandale

Jesper Tynells bog er 400 siders overvældende dokumentation om en grotesk skandale

Skatteministeriets top pådrog sig fra starten af 00’erne et »varigt granatchok« i mødet med Fogh-regeringens skattestop, der udvidede spillerummet for skatteunddragelse, skriver Mogens Lykketoft i denne anmeldelse af ny bog om udbytteskandalen. [Kort uddrag]

50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Rasmus Mariager 25-11-2022
Fremlægger megen ny viden
Argumentationen halter ... flere steder demonstrerer Tynell manglende kildekritisk omhu

I lommen på erhvervslivet?

Ny bog om udbytteskandalen fremlægger megen ny viden, men overser den væsentligste litteratur. [Kort uddrag]

100/100
AL
fra Altinget
anmeldt af Rasmus Corlin Christensen 14-11-2022
Bør mane til eftertanke overalt i det politiske Danmark

6 A'er: Bog om udbytteskandalen giver på forbilledlig vis et unikt indblik i statens virke

Cavling-vinder Jesper Tynells 'Af Hensyn til Erhvervslivet' viser ned til mindste detalje, at årsagen til udbytteskandalen ikke var inkompetence, men erhvervslivets store indflydelse, der flyver under offentlighedens radar, skriver Rasmus Corlin Christensen og Christoph Houman Ellersgaard. [Kort uddrag]

67/100
KK
Glimrende anmeldelse fra Kulturkapellet
anmeldt af Lars Theil Münster 18-12-2022
Tynell er måske den grundigste journalist i Danmark
67/100
BB
Glimrende anmeldelse fra Bogblogger.dk
anmeldt af Andreas Krog 21-12-2022
Velunderbygget og veldokumenteret
Ikke lagt online