gøres", skriver en embedsmand i Skatteministeriet.

Men selvom kompetente embedsmænd i årevis advarer om, at de ikke kan kontrollere de store udbetalinger og skriver, at de ligefrem mener, at "mange refusioner sker på et falsk grundlag", bliver Folketingets politikere ikke gjort opmærksom på truslen, og problemet bliver ikke løst.

Hensyn til erhvervsinteresser forhindrer igen og igen, at embedsmænd får lov til at komme igennem med deres advarsler og får indført den kontrol med aktionærerne, de mener, ville kunne have forhindret svindlen.

Det gælder fortsat den dag i dag, hvor hullerne i udbytteskattesystemet stadig ikke er blevet lukket, og hvor skattemyndighederne selv vurderer, at de stadig udbetaler millioner af kroner til nogen, der ikke har ret til pengene.

Det fremgår af den store mængde nye dokumenter, som Jesper Tynell baserer denne bog på.

Bogen giver et hidtil uset indblik i, hvordan toneangivende dele af dansk erhvervsliv kan sætte både embedsmænd og demokrati under pres og i realiteten få større politisk indflydelse end medlemmerne af den folkevalgte forsamling. Blandt andet ved gentagne gange siden 1980'erne at være med til at skrive de regler, der skal regulere deres eget område. Som der står i et internt notat til en kreds af finansfolk:

"Kun derved sikres det, at systemet udformes på en sådan måde, at det primært tilgodeser erhvervslivet – aktieselskaber, investorer og fondshandlere."