Plakatbevægelsen af Line Hjorth Christensen

Spar op til

159 kr.

65/100
Glimrende bog
ifølge 1 anmelder

PlakatbevægelsenEn britisk designfront i mellemkrigsåreneaf Line Hjorth Christensen

I mellemkrigstiden blev reklameplakaten et af de mest populære, spektakulære og eksponerede billedmedier i byrummet. Plakaten gjorde både centrale og oversete steder i byen til sine foretrukne scener.

Line Hjorth Christensen undersøger den såkaldte plakatbevægelse, The poster movement, der i 1920’erne og 1930’ernes Storbritannien satte nye standarder for reklameplakatens billedsprog og anvendelsesmuligheder med plakater for bl.a. Shell og London Underground. En gruppe banebrydende grafiske designere, bl.a. Edward McNight Kauffer, Abram Games, Austin Cooper, Tom Purvis og Ashley Havinden, dannede fortrop, men også museumsfolk, statslige tjenestemænd, kunstkritikere og erhvervsfolk var del af bevægelsen.

De britiske reklameplakater fra perioden har en nærmest primitiv evne til at fange opmærksomheden, men billedsprogligt var de avancerede. Line Hjorth Christensens eftersporing af plakatbevægelsen koncentrerer sig derfor om et nyt grafisk billedsprog. De mest moderne af plakaterne afveg fra mainstreamreklamens illusionisme og tendens til en fortællende stil for i stedet at udtrykke budskabet gennem et formsprog præget af abstraktion, flertydighed og symbolik. Motiverne tilhørte moderniteten: flyvemaskiner, tog, biler, glober, grafer og storbymiljøer eller i variationer over mere traditionsbundne temaer som landskaber, dyr og kendte symboler.

Den britiske designfront, der er bogens fokus, og som valgte plakaten og anden hverdagsgrafik som sit foretrukne medie har ikke tidligere været belyst som et samlet kultur- og designhistorisk fænomen.

I bogen undersøger forfatteren plakatbevægelsen og reklameplakaten både billedsproligt og udstillingsæstetisk. Karakteristikken af en britisk modernistisk reklameplakat følges op med analyser af forskellige reklameplakater. I forlængelse af bogens museologiske og kulturhistoriske pointer er den et bidrag til udviklingen af det designhistoriske forskningsfelt, som i disse år også vinder frem i Danmark.

Line Hjorth Christensen, ph.d., er adjunkt ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab og redaktør af tidsskriftet Danske Museer.
65/100
Glimrende bog
ifølge 1 anmelder
De bedste priser:

Én boganmeldelseLæs mere

Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Plakatbevægelsen" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Bo Bjørnvig 03-01-2014
Et digert og vægtigt værk

Masseproduceret kunst

I mellemkrigstiden stortrivedes engelsk plakatkunst. Husgavle og plankeværker var ikke (som i Danmark) forbudt område for opklæbning, og store firmaer som Guinness, Shell og London Underground satsede store reklamepenge på plakatkunsten. I dette digre og vægtige værk gennemgås den engelske plakatkunst med udgangspunkt i Kunstindustrimuseets store udstilling 'Britisk Brugskunst' i København i 1932. Kun er det ærgerligt, at der ikke er blevet plads til endnu flere plakater i bogen. [Kort referat]

Ikke lagt online