Karl Larsen (1860-1931) og hans forfatterskab er i dag mere eller mindre gledet i baggrunden. Måske skyldes det, at han i sin tid gjorde sig så megen umage for at være aktuel. I sin samtid regnedes Karl Larsen imidlertid blandt 1890’ernes og det moderne gennembruds store prosaister, skribenter og debattører.
Den smilende kamæleon er en enestående skildring af Karl Larsens liv og værk set i sammenhæng med hans samtid. Karl Larsen begyndte sin forfatterkarriere i 1889. Gennem 1890’erne og det første tiår af det nye århundrede fortsatte han med at skrive skønlitteratur, der i trit med det moderne gennembruds idealer lagde vægt på en tendensløs, næsten naturvidenskabelig fremstilling, stilistisk nøjagtighed og dyb indsigt i den menneskelige psyke.
Efterhånden forlod Karl Larsen dog det digteriske domæne og gled over i rollen som essayist, publicist og polemisk debattør – hvor han fik status som intellektuel opinionsdanner og frygtløst engagerede sig i tidens store spørgsmål. Ikke mindst stod der blæst om hans åbenlyst tyskvenlige holdninger under Første Verdenskrig.
Bogen kredser særligt om tre aspekter af Karl Larsens tilværelse: dels hans position i offentligheden som omstridt, men anerkendt kulturpersonlighed, dels hans forbindelse til det tyske gesandtskab og hans tyskvenlige holdninger, og endelig de umådelige økonomiske vanskeligheder, der fulgte ham til hans dødsdag.
To typer kildemateriale har dannet grundlag for bogen, på den ene side de publicerede skrifter af og om Karl Larsen og på den anden side brevmateriale og efterladte papirer – sammenholdt giver disse et mere sammensat og nuanceret billede af Karl Larsen, end det hidtil er set i litteraturhistorien.
Jesper Düring Jørgensen er tidligere forskningsbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek.
+ Læs mere
Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Den smilende kamæleon" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Forfatteren, der hyldede den tyske militarisme
'Karl Larsen (1860-1931) var en stor kulturpersonlighed i sin samtid', men fra at gå i Georg Brandes fodspor sprang han over i en slags militaristisk antidemokratisme, som – hvis han havde levet ti år længere – sikkert ville have ført ham tæt på nazismen. 'Ikke nogen ganske rar person at studere, skulle man synes, men Jesper Düring Jørgensen har fået en aldeles spændende og letlæst bog ud af at forske i det store ubenyttede brevstof, som findes i Karl Larsens arkiv på Det Kongelige Bibliotek.' [Kort referat]
