forsvinder. Sidste gang var de i konflikt med myndighederne. Selvsamme myndigheder retter nu søgelyset mod Peter og Tilte, der bliver taget i forvaring på et behandlingshjem på Finø, men det lykkes dem ved list at undslippe. På flugt fra politiet, om kap med tiden, gennem adelige, kriminelle og religiøse miljøer, søger børnene at finde ud af, hvad der er blevet af deres forældre. Gradvis finder de små spor, som peger i retning af en storstilet forbrydelse. Pressen skriver: »Høegs humor er høj, og hans homeriske latter ruller hen over den dårekiste, han med uhøvlede brædder og tommetykke søm hamrer sammen om os alle sammen og vores elefanter.« *** – Politiken »Hvilken ypperlig roman! Så stor i sin opfattelse af det valgte stof, så dristig og storladen i sin gennemførelse, så vrimlende fuld, så brusende, dansende fuld af livfulde mangefarvede enkeltheder er denne festlige bog, som har sin specielle gavtyveagtige sprogmelodi. Peter Høeg er tilbage med fuld styrke i denne underfundige, firdelte roman.« ***** – Nordjyske Stiftstidende »den blide selvironi i beskrivelsen af bogens spirituelle aspekter er en vigtig del af det, der får bogen til at svæve på en måde, der er sjældent set i dansk litteratur.« ***** – Dagbladenes Bureau »Den strutter af vitser, sjove karakteristikker af situationer og mennesker og er en rigtig gavtyveroman i bedste/værste Tintin-tegneseriestil - ligetil og tju-bang underholdende. « **** – B.T. ”Romanen er en fontæne af fantasi. Den springer ustandselig med nye påfund og vinkler. Og alt sammen holdt mesterligt sammen af den drevne fortæller, der formår at knytte de mange – tilsyneladende vilde – handlingsforløb sammen til en historie … ”Elefantpassernes børn” er et tårn af humor og originalitet … manden har et niveau i fortællingerne, som andre ikke når.” - Vejle Amts Folkeblad »Elefantpassernes børn er en, på sine egne præmisser, afklaret og munter og smukt gennemført beretning ... den har fået lige det ekstra nøk af overdreven, humoristisk usandsynlighed, der fjerner den umiskendeligt fra realismen. Den har placeret sig et helt andet sted, såvel genremæssigt som geografisk. Der har den placeret sig godt.« **** – Berlingske tidende »Humoren får Høegs motor til at spinde.« ***** – Børsen »Bogen er skrevet i Høegs smukke, smukke sprog. Men den er først og fremmest morsom.« - Århus Stiftstidende