sort og betaler kontant. Vi ved ikke, hvad der er hent moren, og det gør drengen heller ikke. Men måske ligger sandheden skjult i de eventyr, faren fortæller om natten. Situationen spidser til, og til sidst går det galt. Da vi møder drengen igen, er han 15 og indkvarteret i en pæn forstad hos sin mor og hendes mand. Han er opvakt, men kan ikke indordne sig i forstadens konformitet, og så forsvinder han. Ligesom sin far går han under jorden. Han får nye identitetspapirer, der er efterladt af en ung, tyrkisk mand med uvis skæbne og et arbejde i det københavnske postvæsen. Det hele synes at gå, men da han en dag udstiller nogle billeder på et galleri, bliver han synlig igen. Romanen er skrevet med stor inspiration fra de skandinaviske eventyr, der ligger som en mytisk klangbund under fortællingen og tilbyder læseren et andet perspektiv på verden. Et eventyr er en fortælling om at være fremmed i verden og om det livssyn, der gives videre fra forældre til børn. Pressen skriver: »Bengtsson holder fornemt niveauet fra Submarino og fanger fænomenalt inderligheden mellem far og søn. Og i lighed med forgængeren er Et eventyr en kuldslået beretning om blodets bånd, der fastholder læseren i et knugende jerngreb. Fremragende.« ***** – George Hilton, Ekstra Bladet »Bengtsson ved meget om sine medmennesker, og når man har læst romanen, føler man også selv, at man ved lidt mere.« ***** – Birte Strandby, MetroXpress »Der er et suggestivt sugende drive i drengens fortælling fra en mærkelig barndom ... Romanens første del er slet og ret fremragende.« **** – Jon Helt Harder, Jyllands-Posten »Håbet lever som en hårdfør bakterie under huden på en digter af Bengtssons format. Han skriver fuldt af nærvær i et koncentreret blik, der spejler sin læser én til én.« ***** – Ulrik Gräs, Jyske Vestkysten »Et eventyr lever i kraft af skildringen af forholdet mellem far og søn, ved beskrivelsen af hvordan fortidens forbrydelser kaster skygger ind over nutiden, ved den grundlæggende effektfulde og effektive iværksættelse af et eventyr, midt i den prosaiske verdens virvar af på skift uhyggelige og banale begivenheder.« **** – Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken »Jonas T. Bengtsson skriver stilsikkert med den barskhed og blidhed, som han grundlagde i debuten Aminas breve (2005) og foldede ud i fuld skala i Submarino (2007). Med den stærkt bevægende symbolske, psykologiske og socialrealistiske Et eventyr om den besynderlige fremmede, befæster han sin prosas særlige tone, som rammer mig rent.« – Klaus Rothstein, Weekendavisen »Bengtsson skriver sig igennem udviklingen med et sprog, som er blottet for fedt og sentimentalitet, men alligevel er både gavmildt og fintfølende ... skildringerne af postterminalen om natten, hvor den voksne fortæller arbejder, og af de nikotinfedtede værtshuse, han går på for at finde ro, er fremskrevet med en stram, men billeddannende kraft, som er unik.« **** – Jeppe Krogsgaard Christensen, Berlingske Tidende »Et eventyr er en voldsomt velskrevet bog. Den er dyster, men skildringen er så kraftfuld, at forfatteren aldrig taber sin læser af syne. Det er et lidet eventyrligt eventyr, men hvor er det godt fortalt.« **** – Christina Blangstrup Dahl, Dagbladenes Bureau »Jonas T. Bengtssons roman er som helhed gribende og tankevækkende læsning.« – Christina Aabo Mikkelsen, Kulturkapellet