Osvalds kompas af Birgit Strandbygaard

Spar op til

6 kr.

74/100
Virkelig god bog
ifølge 2 anmeldere

Osvalds kompasaf Birgit Strandbygaard

Osvald har lavet et kompas. Det er ikke et almindeligt kompas, for det kan vise alt muligt, også hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. En dag bliver kompasset væk, og det sker underligt nok samtidig med, at Osvald får en lillesøster; en skrigende tyksak, som de voksne synes er vidunderlig.
En både sjov, alvorlig og filosofisk historie om en dreng, der bliver slået ud af kurs, da han bliver storebror. Velegnet til oplæsning fra cirka 5 år. Illustreret af Antonieta Meideros.
Pressen skrev:
»Som Osvalds far siger hen mod slutningen: ”Livet er jo det rene eventyr, når man har et godt kompas.” Så sandt, så sandt! Birgit Strandbygaard er så dygtig til at hoppe ind i hovederne på små usikre drenge. Det er bare så flot – og en fornøjelse at læse!«
- Bent Rasmussen, Lektørudtalelse
»Ingen kender til trods og mismod i barnesindet som Birgit Strandbygaard. Og hun kan finde ord for det, så læser, lytter og lømmel forstår det. ' Osvalds kompas' er en enkel og dyb og kærlig historie om at navigere i stormvejr. Set fra barnevinklen.«
***** - Steffen Larsen, Politiken 
»Der findes mange billedbogsudgaver og oplæsningsbøger om søskende og de dejlige udfordringer det kan give … Men denne poetiske bog vil passe meget fint ind i samlingen. En meget sød og vellykket bog om det at blive storebror.«
- Lotte Lykke Simonsen, Lektør 
»Der fortælles i en enkel, humoristisk stil, hvor den fire-syvårige især vil nyde at høre Osvald sige præcis, hvad han mener om sin lillesøster. Og så skriver Birgit Strandbygaard med en udpræget sans for, at man sagtens kan være et komplekst lille menneske, selvom man bare er fem år og har brug for hjælp til at lave et nyt kompas.«
- Sara Nørholm, Kristeligt Dagblad
74/100
Virkelig god bog
ifølge 2 anmeldere
De bedste priser:

2 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Osvalds kompas" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Steffen Larsen 15-12-2011
En enkel og dyb og kærlig historie om at navigere i stormvejr
67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Sara Nørholm 20-12-2011
Enkel, humoristisk stil

Kort om nye børnebøger

Drengen Osvald får en lillesøster og mister samme dag sit hjemmelavede kompas. Denne velvalgte metafor for indre og ydre kaos fungerer perfekt i Birgit Strandbygaards enkle og humoristiske historie om børns komplekse indre liv. [Kort referat]