Spar op til
119 kr.
+ Læs mere
Politiken
Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Den nøgne sandhed" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Et råb fra graven
Anna Politkovskajas journalistiske testamente sætter det russiske præsidentvalg i relief. Hendes artikler er ’skræmmende læsning’ og ’en rystende dissekering af et samfund i moralsk opløsning.’ Sproget er ikke tilstræbt objektivt, men indigneret, følelsesladet og kommenterende, som når hun i en af samlingens mest vedkommende artikler sammenligner europæisk laissez-faire med en mand, der sidder på sin veranda og nyder synet af sine ’tåbelige petunier.’ [Kort referat]
Den højeste pris
Den russiske systemkritiker og journalist Anna Politkovskaja betalte 'den højeste pris' for sin kritik af Putin-regeringens forvaltning af magten. I denne bog præsenteres en række af hendes artikler og erindringer, men de kunne sagtens være bedre organiseret, og man savner en opdateret redegørelse for betydningen af hendes journalistik. Bogen rummer dog mange 'glimrende reportager', og det er tydeligt, at Politkovskaja skrev bedst, når hun berettede om 'konkrete skæbner og uret' med 'et skarpt blik for det enkelte menneske og dets karakter'. [Kort referat]
Det frygtløse sandhedsvidne
’Det er ikke en bog for sarte sjæle’ denne samling af Anna Politkovskajas sidste artikler fra avisen Novaja Gazeta. En eller flere af teksterne er formentlig den direkte årsag til, at hun blev likvideret af ukendte gerningsmænd i oktober 2006. I hvert fald fremgår det tydeligt, hvor brutale kræfter hun talte midt imod med sin ’dybsorte og tilintetgørende sarkasme’ og hvor gennemkorrupt og voldeligt det russiske samfund er. [Kort referat]
Putins onde ånd
Anna Politkovskajas ’ætsende, gennemdokumenterede afsløringer’ kostede hende livet den 7. oktober 2006. Han var langt fra den eneste russiske journalist, der døde af at skrive sandheden, og hendes artikler, samlet i denne bog, fortæller alt om, hvor galt det står til i Rusland. [Kort referat]
Skræmmende historie
De fleste af artiklerne i denne samling handler om Tjetjenien, som Anna Politkovskaja havde et særligt engagement i. Hun blev ofte kontaktet af tjetjenere, som gav hende oplysninger om undertrykkelse, vold, tortur, indespærring og justitsmord. Historierne er ’skræmmende læsning’ men giver ’en god og vedkommende indsigt i russiske forhold.’ [Kort referat]
Testamente fra en kriger
’Den nøgne sandhed’ er et på en gang gribende og iskoldt dokument om hvordan korruption og magtarrogance forhindrer de spæde skridt mod demokrati i Rusland. Anna Politkovskajas journalistik er ikke som vi kender den. Hun raser og gentager og giver ikke plads til påtaget objektivitet, men hun fortæller en sandhed om Putin og ’hans apparatjiks’, som er rystende læsning. [Kort referat]