+ Læs mere
Går virkelig til makronerne, på både tragikomisk og makaber vis
- Politiken
Læs og lyt til denne og andre gode bøger i op til 20 timer for kr. 89 om måneden.
Mofibo giver også mulighed for 100 timers lytning for kr. 129 om måneden eller ubegrænset lytning for kr. 149 om måneden.
Tilmeld dig herover, download app'en og så er du i gang.

Sig det ikke til nogen
Indlæst af Liselotte Krogager
Lydbog til download
ISBN: 9788702341874
Udgivet 05-07-2021 af Gyldendal
Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Sig det ikke til nogen" i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Blodig desperation
Vita Andersen skriver påtrængende om 'blodig desperation og fortræd' i sin nye roman om to kvinder, der bor over for hinanden i to etageejendomme. Den ene, Laura, får dagligt bank af sin kæreste, mens den anden, Claire, iagttager volden fra sin stue. Det er en barsk omgang leveret i et sprog, som veksler mellem det 'banalt-prosaiske' og 'mere dristige og levende undtagelser', og bogen gør et 'stærkt indtryk' - også selv om Andersen har en tendens til at overlæsse sin fortælling med mindre relevante sidehistorier. [Kort referat]
Hold kæft og vær smuk, kvinde
Vita Andersen skriver måske ikke ligefrem stor litteratur, men hun skriver, så man hele tiden har lyst til at vide mere. Denne historie er fængslende og karaktererne interessante, men desværre er sidste del af bogen unødvendig og utroværdig. Handlingssporene løber simpelthen løbsk på de sidste sider, og bogen havde stået meget stærkere uden. Alt i alt er den dog læseværdig på en underholdende og medrivende, men også ubehagelig og barsk måde. [Kort referat]
Med kameraet som undskyldning
Vita Andersen har skrevet et 'dramatisk kammerspil' om to kvinder, som på hver deres måde er ofre. Den ene for fysisk vold og den anden for en mere udspekuleret psykisk nedbrydning. Skildringen af svage kvinder overfor stærke mænd er 'særdeles realistisk' og netop derfor virker det utroværdigt, når romanen til slut slår over i ren splatter. [Kort referat]
Kvinder er til for at blive trådt på
Det er hårdt at kæmpe sig igennem Vita Andersens portræt af to kvindelige gulvmåtter, som simpelthen finder sig i alt for meget lort fra deres mænd. Romanen er velskrevet, men 'vinklen og persontegningen er så himmelråbende selvdestruktiv, at man nærmest må være en masochistisk læser for at kunne holde til det.' [Kort referat]
Er mænd nogle svin?
I Vita Andersens univers er kvinder altid ofre og mænd er nogle svin. I hvert fald i denne roman om to kvinder, der accepterer henholdsvis hustruvold og incest i familien, for at kunne beholde deres mænd. At forlagets bagsidetekst beskriver bogen som en fortælling om 'at sætte grænser for dem man elsker,' ligner for denne anmelder falsk varebetegnelse. [Kort referat]
Kvinder og kamp, igen og igen
Der er ikke mange lyspunkter i Vita Andersens roman om to nabokvinder fanget i henholdsvis incest og hustruvold. 'Læsningen ender som en lidelsesfuld rejse gennem familiers hemmeligheder og skrøbeligheder - dygtigt og følsomt skrevet', men der opstår en vis forudsigelighed i traumerne. [Kort referat]