LignelsesbogenEn kærlighedsromanaf Per Olov Enquist

Det inderste rum

I 'årets hidtil suverænt bedste roman' taler Per Olov Enquist i lignelser, der suger stof fra hele hans liv og som centralt tema har 'hans seje kamp for at slippe fri af den snerrende fromheds spændetrøje, men uden at forlise kærligheden til' den strengt religiøse mor 'og hengivenheden for barndommens mennesker.' Bogen har en 'fremadskridende handling', men som en symfoni gentager og varierer den en række hoved- og sidetemaer hvoraf en næsten bibelsk sexscene, der viser en vej ud af barndommens det pietistiske miljø. Det er en krævende bog, men 'gør man sig anstrengelsen, venter der en enestående belønning.' [Kort referat]

Forført af livet

Sex på et fyrretræsgulv med en 51-årig kvinde er nøglescenen i Per Olov Enquists selvbiografiske roman. Han var 15 år dengang, og oplevelsen gjorde erotikken til 'et livsbekræftende alternativ til den mavesure religiøsitet, som blev praktiseret i Enquists familie.' Bogen er et smukt og fabulerende tilbageblik på et langt liv, hvor kærligheden vandt over de indre dæmoner. [Kort referat]

Gensyn med Jesu sår og kvindens grotte

Har man læst meget af Per Olov Enquist kender man nogle af de mytologiske brikker og urscener, som i forskellige former går igen i forfatterskabet. I denne erindringsroman åbner han gavmildt for alle sit livs skuffer og vender og drejer indholdet. Han gransker og spekulerer, afbryder sig selv, lægger til side og vender tilbage med tvivlen som bærende princip. Nogle læsere vil sikkert foretrække den mere rolige stil, hvormed han skabte romaner som Livlægens besøg og Blanche og Marie, men denne anmelder er begejstret for Enquist i rollen som rundhåndet, legende, distræt rodehoved. [Kort referat]

Forførerinden

Efter en hel del udenomssnak kommer forfatteren endelig til sagen og skriver en kærlighedshistorie, som er helt fantastisk. En kærlighedshistorie, som til slut 'brister' og bliver ubærligt smuk. Der fortælles meget i bogen, men omdrejningspunktet er den 16-årige hovedpersons møde med en 51-årig kvinde, som forfører ham. [Kort referat]

Endnu et liv

Som 15-årig, i 1949, havde Per Olov Enquist sex med en 51-årig kvinde. Han mødte hende kort én gang mere, men glemte hende aldrig. Det særegne kærlighedsmøde er omdrejningspunktet i denne roman, som reflekterer over mange spørgsmål i den 80-årige forfatters liv. Bogen er mindre ligefrem, mere vævende end vi er vant til, men Enquist er 'stadigvæk en stor kunstner. At et kærlighedseventyr, der varede så kort, kan vare så længe, er under alle omstændigheder en historie værd.' [Kort referat]

Det er mig, der siger tak

P.O. Enquists erindringsroman er også en kærlighedsroman. I bogens centrale scene har den 15-årige Per Olov sex med en 51-årig kvinde på et knastfrit fyrretræsgulv og den skildring er 'det smukkeste kærlighedsmøde' denne anmelder nogensinde har læst og hele bogen værd. Man skal dog være godt inde i hovedpersonens forfatterskab for at få det fulde udbytte af P.O. Enquists erkendelser og eftertanker. [Kort referat]