Agterudsejlet af Christina Hesselholdt
87/100
Fremragende bog
ifølge 9 anmeldere

Fjerde bog i Hesselholdts suveræne prosasuite om Camillas liv og levned, hvor ekkoer fra anden litteratur fungerer som bagtæppe for Camilla og vennernes gøren og laden.

Camilla sidder i sin sommerhushave og skriver i ’Dokument sort’ om fortrædeligheder i sin families historie. Hun føler sig agterudsejlet af de mennesker, der er forsvundet fra hende, alene som på en øde ø i sin have. Men veninden Alma får lokket hende med til New York - og så sker der noget! 

Med sin sprællevende, legesyge og overlegent udsøgte stil trænger Christina Hesselholdt ind i sindets pulterkammer og holder hver enkelt ting og bevægelse frem, så enhver vil kunne genkende og blive klogere på sig selv.

Pressen skriver:

»Hvilken monolog! Vittig! Bevægende! Ekvilibristisk! … Hun formår at gøre sprogkværnen til ubeskriveligt frydefulde kæder af ord og sætninger, hvad enten de snor sig om døden eller noget mere muntert. Det er intet mindre end en kærlighedens gerning.«
****** - Politiken

»Hesselholdt kan skrive, så det hjerteskærende og en let komik klinger sammen, det er et sjældent talent [...] Den foreløbige afslutning på serien om Camilla og hendes venner […] Tilsammen udgør de noget af det fineste, der er skrevet på dansk de sidste fem år.«
- Information

»Christina Hesselholdt fortsætter ufortrødent sin frydefulde, finlitterære soap om alter egoet Camilla«
- Weekendavisen


***** - Berlingske Tidende


»Det er det hun kan, Hesselholdt, og som Camilla-bøgerne er en mesterlig opvisning i, hun kan gå fra det tungeste til den lette humor, hun kan skifte fra dybde til overflade og tilbage igen på ganske få sætninger. Romanens forfatter, Alma, taler om at skrive som et dyr, der ligger og strækker sig. Den nydelse, man kan se i dyret, den måde, det kan ligge og rulle og strække krop på – sådan skriver Hesselholdt, når hun er bedst. Sætningerne kan være korte, men kan også ligesom nægte at slutte, gøre sig længere ved lige at tilføje et ekstra led og så et til, inden de igen ruller sig sammen om et punktum.«
- Kristeligt Dagblad

»Det er en facetteret skildring af en kvinde, der slås for at komme overens med sig selv og sin familie, Christina Hesselholdt giver os med dette Camilla-bind. Det måtte godt fortsætte.«
**** - Flensborg Avis


»En tragisk, men overordentlig velskrevet bog«
**** - Nordjyske Stiftstidende

»Christina Hesselholdt er en forfatter, som skider højt og flot på den konservative læsers forventning om en fremadskridende handling. I stedet sætter hun strøm til billedsproget, hvis små visuelle eksplosioner detonerer rundt omkring i teksten, når læseren mindst venter det.«
**** - Ekstra Bladet


 

De bedste priser:
NetboghandlerPrisPris inkl. fragt
iMusic.dk190,00
Bog&ide223,95
williamdam.dk191,00
ComputerSalg.dk195,00
Gucca199,95
Agterudsejlet af Christina Hesselholdt

Agterudsejlet

af Christina Hesselholdt

Med forord af

Hæftet, 96 sider

ISBN: 9788763832656

Udgivet 08-05-2014 af Rosinante

9 boganmeldelser

Vi er stødt på 9 anmeldelser af bogen "Agterudsejlet" i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Mai Skydt Villadsen 30-05-2014
Så intenst god, at man af og til må lægge bogen fra sig for ikke at blive overstimuleret
Ikke lagt online
100/100
P
i Politiken
anmeldt af Lilian Munk Rösing 11-05-2014
Ubeskriveligt frydefulde kæder af ord og sætninger
100/100
KD
Enestående god anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Mai Misfeldt 13-05-2014
Der venter en stor læseoplevelse
83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Bukdahl 09-05-2014
Præcist bølgende, henrevet minutiøs, tjekket flippet
Ikke lagt online
83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Tue Andersen Nexø 09-05-2014
En ubetinget fornøjelse at læse
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Per Krogh Hansen 10-05-2014
Hesselholdt blander humor og alvor, smerte og latter ... en fabelagtig evne for snurrige formuleringer
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Erik Svendsen 10-05-2014
Klogt og underholdende
67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Frank Sebastian Hansen 11-05-2014
Små visuelle eksplosioner detonerer rundt omkring i teksten, når læseren mindst venter det. Genialt
Ikke lagt online
83/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Anna Pia Holmgaard 15-05-2014
Hesselholdt er en sand mester i at sætte gang i sin læser
Ikke lagt online