En udvendig fortæller
Den sidste roman fra forfatteren skrevet kort før hendes død i 2012. Den hører til i den nederste ende af forfatterskabet, og oplevelsen bliver ikke bedre af den ualmindelige sjuskede oversættelse. Romanen minder om en referatstil og mangler den nerve, som gør en tekst til god litteratur. Dette er ærgerligt, da Maeve Binchys fortælleevne er indiskutabel. Selve historien kan måske lugte langt væk af 'feelgood', men romanen bliver aldrig decideret vammel, 'for der er stænk af cayenne i sødsuppen, plus et nip varm humor.' [Kort referat]