Tilværelsens urimeligheder
For denne anmelder er Emilia van Hauens bog om det moderne menneske som den stressede kugle i et flipperspil ’decideret utålelig læsning.’ Siderne er tæt pakkede med tal og statistik, der virker komplet overflødige eftersom de ikke nuancerer det temmelig banale budskab, at ’man ikke kan være lige engageret i alting på én gang.’ Sproget er lige dele overakademiseret, floskuløst og upræcist, og ’pointerne er blandet så tyndt op med sjasket klummesprog og meningsforstyrrende fejl, at det er lammende for sanserne.’ [Kort referat]