Det er deres totem, deres hilsen og deres hjem.

Ailia har ikke noget skind. Hun blev efterladt af sine forældre som spæd, og ingen kender hendes oprindelse. Hun har ingen ret til at gifte sig, til at deltage i ceremonier eller til at tilegne sig viden. Men Ailia er nysgerrig, og lokket af en gådefuld og smuk ung mand begiver hun sig ud på en forbudt rejse mod den lærdom, der måske kan redde hendes folk fra den romerske trussel.

Pressen skriver:

»Albions datter er historisk fantasy, når det er bedst […]«
***** – Politiken

»… en mageløs fortælling om religion, naturfilosofi, druider og kærlighed.«
– Litteratursiden