modarbejdet af overklassen, i Danmark af borgerskabet og adelen.
           Henning Sørensen har for ti år siden udgivet biografien Ned med den fordømte snaps om Larsen Ledet, dansk afholdsbevægelses store mand. Modstand mod alkohol, drikkekulturen og drikkekulturens skadevirkninger har præget slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede.
           Det er således Larsen Ledet, der fortæller at afholdsbevægelsen i Nordslesvig, der var besat i perioden 1864-1920 kom til at spille en afgørende rolle for dansk kultur. Tyskerne forbød dengang politiske forsamlinger, derfor meldte mange mennesker sig ind i de lokale afholdsforeninger. Der måtte man tale dansk. Omvendt blev pilsnerkulturen identificeret med det tyske.
 
Afholdsbevægelsen består af foreninger, hvor medlemmerne personligt forpligter sig til ikke at drikke øl, vin eller spiritus. Den rummer både folk, der aldrig har haft et alkoholproblem og tidligere alkoholikere.
           I Skjern kunne man ikke få øl og spiritus, kun på jernbanen, og kun hvis man havde gyldig rejsehjemmel. De gode borgere i byen købte derfor en returbillet til Tarm (5 km) og en øl. Det forlyder ikke hvor mange billetter man købte om dagen.
           Bogen samler indtryk og de vigtigste kapitler om dansk afholdsbæveægelses historie. Tillige rummer bogen kapitler om udviklingen i Norge, Sverige, Finland og Færøerne. Til gengæld måtte planen om et kapitel om bevægelsens udvikling i Grønland skrinlægges. Medlemmerne deroppe synes at være faldet fra eller at være faldet tilbage.
 
I Afholds- og Højskolehotellet i København Aps, der er et over 100 år gammelt selskab,  har ledelsen besluttet at sikre at sikre bevægelsens eftermæle med udgivelsen, mens den endnu er aktiv i Danmark. Det er baggrunden for bogen, der udkommer på Danmarks Afholdsbevægelses formand Henning Sørensens 80 års dag i april.