Stop stofskiftevanviddetEt patientoprør mod årtiers skandaløse stofskiftebehandlingaf Janie Bowthorpe

Det er ikke let at være læge, men det er svært at være patient, når der ikke bliver lyttet til en, og når man selv har gjort en indsats for at opklare baggrunden for sine symptomer og mulige diagnoser. Det er en realitet i dag, at man ved blot at skrive sine fire værste symptomer som søgeord på computeren kan finde frem til en mulig diagnose i mere end 85% af tilfældene. Så er det frustrerende, hvis lægen ikke vil lytte og hjælpe med at sortere det, man har fundet frem til. Mange, især kvinder og ældre, har et uopdaget for lavt stofskifte. Bogen Stop Stofskiftevanviddet er udtryk for en patientrevolution mod årtiers dårlige behandling af stofskiftelidelser. Den indeholder en opdateret viden om stofskiftesygdomme, binyreproblemer og andre hormoner og er skrevet af en mangeårig stofskiftepatient, der har samlet viden fra specialister, men også fra mange tusinder stofskifteramte fra hele verden, der har videregivet deres praktiske erfaringer. Anledningen til bogen er forfatterens problemer med at tåle et lægemiddel med syntetisk T4 stofskiftehormon. Det skal for at virke i kroppen omdannes til det aktive T3, hvilket en stor del stofskiftramte har problemer med og derfor har måttet døje med bivirkninger af lægemidler med T4 hormon og manglende virkning på symptomerne. Langt de fleste har erfaret, at behandling med naturligt ekstrakt af skjoldbruskkirtler, der indeholder alle de naturlige stofskiftehormoner, også T3, har bedret eller fjernet deres symptomer, især hvis deres binyrer er blevet støttet. Det var tidligere en normal og vel tolereret behandling, men fra begyndelsen af 1960-erne, hvor syntetisk medicin vandt frem, blev det bagtalt, da medicinalindustrien og lægerne fejlagtigt hævdede, at man ikke kunne stole på det naturlige ekstrakt. Kvantefysikeren Fritjof Capra skrev for 30 år siden i bogen ”The turning point”, at den moderne videnskabelige medicin stadig følger den bio-medicinske model, hvor kroppen ses som en maskine og sygdom som fejl i maskineriet. Lægens job er at reparere maskinen. Man ved mere og mere om mindre og mindre dele af organismen som følge af udviklingen inden for cellebiologi og molekylær biologi, men man har mistet synet på patienten som et menneske og reduceret sundhed til en mekanisk funktion.