Efter nedkæmpelsen af bøndernes oprør i Grevens fejde er livet for de fleste i Danmark rykket længere ud på Herrens mark. Det gælder også i Salling og Aalborg.
I Gudruns arv følger Marianne Jørgensen en række personer og deres udvikling i årene efter 1550, tilsammen tegner der sig et billede af et hverdags-Danmark, hvor det er kvindernes liv og perspektiv, der dominerer.
Maren er blevet købmandskone i Aalborg efter sit giftermål med Asger. Niels Kaas, der er student fra Viborg, beslutter sammen med en kammerat at tage turen til Wittenberg for at opleve Martin Luther, og Rasmus har afløst sin far som smed hjemme i Selde i Salling. Rasmus har imidlertid et problem, som flere gerne vil være med til at løse. Rasmus mangler en kvinde, og den fattige, fortabte og smukke Gudrun bliver hyret til at hjælpe Rasmus i smedjen, i huset – og i sengen.
Gudruns arv er en selvstændig fortsættelse af De tavse vidner, der udkom i 2015.
Tidens sociale, økonomiske og religiøse spændinger skildres intenst hverdagsagtigt. Det handler om mad og sygdom, om sex og børnefødsler. Og om at stå igennem og klare sig.
Gudruns Arv er en historisk roman sat i midten af 1500-tallet. Efter Grevens fejde og med toner af Luthers tanker. Det handler om arbejderlivet, kvindesyn, familie og tro. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
LS
Litteratursiden.dk
anmeldt af Anne Klara Bæhr 04-04-2018
GUDRUNS ARV
Medrivende historisk slægtsroman om stærke og handlekraftige mennesker i en tid, hvor man hele tiden må kæmpe for at få brød på bordet og forsørge sine børn. [Kort uddrag]