På jagt efter tiden af Roger Leloup

Spar op til

109 kr.

66/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere

På jagt efter tidenYoko Tsuno samlebind #2af Roger Leloup

Andet bind i samlebindsserien Yoko Tsuno af Roger Leloup. Sammen med Monya, det sidste overlevende menneske på Jorden i det 39. århundrede, og hendes tidsrejsemaskine skal Yoko Tsuno forsøge at frelse kloden fra de værste katastrofer: udslettelsen af hele menneskeheden ved hjælp af en kontraktionsbombe i 3872 – eller en rædselsvækkende pestemidemi i 1545, som truer med at bryde ud igen i vore dage. Fortid, nutid og fremtid blandes i en strøm af tid, hvis hvirvler Yoko må forsøge at følge for at reparere på menneskers fejlgreb ... eller for ganske enkelt at udfri en ung, balinesisk danserinde fra en grusom skæbne i 1350.Temaet for dette andet samlebind med den japanske elektronikingeniør og hendes venner er tidsrejser. Tre af de klassiske historier med Yoko Tsuno er samlet til én lang fortælling: ”Tidsspiralen”, ”De flyvende dæmoner” og ”Den sorte død”. Vi kommer således både med til Borneo, Bali og den smukke og historiske belgiske by Brugge i forskellige tidsperioder.Endvidere indeholder bogen et omfattende og rigt illustreret ekstramateriale om tegneseriens og de enkelte historiers tilblivelse. Roger Leloup fortæller blandt andet om tidsrejsernes paradokser, og hvordan man forhindrer, at nogen bliver fortabt i tidens malstrøm. Leloup øser af sin store viden om science fiction-temaet og viser skitser og researchmateriale fra sit arbejde med serierne.
66/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "På jagt efter tiden" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Kristian Lindberg 25-01-2014
Nostalgisk fryd

Eventyrlig teknologi

Tegneren Roger Leloup arbejdede blandt med Tintin andet for Hergé, og man finder den samme gennemresearchede realisme i hans hovedværk om den japanske elektroingeniør Yoko Tsuno, der bliver venner med en underjordisk race af blåhudede aliens. Der er en nostalgisk fryd over disse tre high tech-eventyr samlet i ét album, hvor rumrejser, varmestråler og gigantiske maskiner bliver 'trukket op i svimlende perspektiver, så det bliver mere end ren Illustreret Videnskab.' [Kort referat]

67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Hans Bjerregaard 14-03-2015
Forrygende flot med et væld af lækkert ekstramateriale
Ikke lagt online
50/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Hans Bjerregaard 18-01-2014
Nydeligt er det og med et glimrende ekstramateriale

Ud i rummet

Første bind af en ny, samlet udgave af Leloups værk om den handlekraftige, japanske ingeniør Yoko Tsuno, der oplever eventyr både på Jorden og i rummet. Det ses tydeligt, at Leloup tidligt i sin karriere arbejdede for Hergé. Alle tegninger er lavet med en ingeniørs sans for præcision og detaljer, men 'til gengæld er hans figurer temmelig ferske og hans historier præget af en fad moralisme.' [Kort referat]

Ikke lagt online