Den mørke engelKriminalromanaf Mari Jungstedt

Svenske skabeloner og danske dristigheder

Mari Jungstedt er ferm til at blande kriminalplot og privatliv, hvor mange af hendes kollegaer overdoserer med babymos og fedter med selve opklaringsarbejdet. Kriminalinspektør Anders Knutas børn er teenagere og hans forældreproblemer kædes flot sammen med den mordgåde, han også må bakse med. Læseren kender fra begyndelsen det meste af gåden, men netop derfor hænger man på – man ved, at der på et tidspunkt kommer en overraskede drejning. [Kort referat]

Ferieluk fabrikken

Mari Jungstedt har slået automatpiloten til i denne krimi, der kredser om et dysfunktionelt mor-søn-forhold. Bogen følger de sædvanlige personer med de sædvanlige personlige problemer at slås med, og de siger og gør, som de plejer. Sprogligt er det en slap omgang, kærlighedshistorien er utroværdig, og flere af sidetemaerne er ren fyld. Men bogen er i det mindste bedre at koble af til end nok så mange lektioner i mindfulness. [Kort referat]

Gæt lidt for let

Det kræver ikke mange hjernevindinger at gætte mordgåderne i Mari Jungstedts nyeste krimi. Genrens ældste klicheer bliver genbrugt og det mest overraskende er, at det hele er så indlysende. Bogen er udmærket skrevet, men mangler i den grad en god historie. [Kort referat]

Mere plat end plot

Mari Jungstedt sender for sjette gang sine hovedpersoner på morderjagt i Gotland. Bogen er rig på ord, men meget fattig på sproglig kvalitet, og plottet er decideret plat. At der er solgt en kvart million eksemplarer af ’Den mørke engel’ i Sverige er det eneste mysterium, der er værd at skrive hjem om. [Kort referat]

Mord i sommerlandet

”En grumme kedelig krimi” med et par få rørende barndomserindringer men ellers ikke meget, der kan fremkalde hverken smil, sved eller tårer. Bogen må være blevet til med et samlebånd som skriveunderlag. [Kort referat]