Lad de små børn komme til mig af Kjetil Try

Spar op til

30 kr.

70/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere

Lad de små børn komme til migEn Rolf Lykke-krimi #1af Kjetil Try

En aften i december modtager skuespilleren Reidar Dahl publikums applaus efter Nationalteatrets opførelse af Juleevangeliet. Næste morgen er han sporløst forsvundet. I et forsøg på at finde en forklaring gennemsøger kriminalkommissær Lykke hans lejlighed sammen med sønnen. Mangler der noget? Tværtimod finder de i fryseren en pose med et indhold, der ikke levner tvivl om, at den er efterladt med overlæg: Reidar Dahls sirligt udskårne indvolde. Men hvor resten af liget befinder sig, er stadig en gåde. Og så gentager det sig. En nonne forsvinder sporløst, lige før hun skal aflægge troskabsløftet. Da man finder en pose med samme makabre indhold, men intet lig, går det op for politiet, at de muligvis har at gøre med en seriemorder. Det bliver næsten juleaften, før kriminalkommissær Lykke indser sammenhængen, og spørgsmålet er, om han allerede er for sent på den til at redde det næste logiske offer.
70/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Lad de små børn komme til mig" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Brix Nielsen 22-02-2013
Kjetil Try Imponerer

Effektivt spil for galleriet

Anmelderen er dybt imponeret over norske Kjetil Trys effektive dosering af spænding og aha-oplevelser i denne krimi om den puslespilslæggende politimand Rolf Gordon Lykke og hans kollegaer. Historien fungerer hele vejen igennem og forfalder ikke til letkøbte løsninger, persongalleriet er dynamisk og forfatteren rammer 'en fornem nordisk tone, der ikke lader de bedste krimiforfattere fra nabolandet Sverige noget efter.' [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
2
i 24timer
anmeldt af Jan Vandall 26-11-2012
En underholdende thriller med skingrende vanvid ... uhyggelig og grusom

Boganmeldelse

Det er virkelig en skingrende sindssyg seriemorder, man begynder at ane konturerne af halvvejs inde i Kjetil Trys debutroman. Vi følger tre politifolk over 'to hektiske uger' hvor de langsomt nærmer sig sandheden om en række yderst makabre mord. Der er masser af 'fin weekendhygge' i denne velskrevne og underholdende krimi. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Marie Louise Toksvig 27-01-2013
Letfordøjelig, underholdende krimi

Bizarre motiver

Den norske forfatter og reklamemand, Kjetil Try, leverer en 'letfordøjelig, underholdende krimi' med en bizar morder som eneste ikke helt traditionelle element. Spænding, tempo og falske spor er effektivt doseret og forfatteren holder sig stort set fri af de værste klicheer. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
F
i Fyns Amts Avis
anmeldt af Bente Wiik 23-11-2012
Neglebidende

På jagt med politiet

Politiet følger ikke den slagne vej, men kommer på adskillige vildspor i denne spændende seriemorder-krimi af norske Kjetil Try. Han forstår at sælge varen så man bladrer gysende med hele vejen til den forrygende slutning. [Kort referat]

Ikke lagt online