Monstre af Mathias F. Clasen

Spar op til

12 kr.

80/100
Virkelig god bog
ifølge 1 anmelder

MonstreTænkepauser #3af Mathias F. Clasen

Kassette med 12 stk. Monstre (978-87-7124-074-0)


KAN STADIG KØBES ENKELTVIS OG MED 50% RABAT VED KØB AF MIN. 12 STK. (978-87-7124-074-0).


Paradoksalt nok elsker vi fiktionens gys og den pirrende skræk, den udløser i os, uanset om det er i form af bøger om forføreriske vampyrer eller film om morderiske aliens. Det mest slående ved overnaturlige monstre er selvfølgelig, at de ikke findes i virkeligheden. Ikke desto mindre bliver vi ved med at fortælle hinanden historier om spøgelser og uhyrer. Faktisk reagerer vi ens på tværs af kulturer, når vi ser en gyserfilm. Denne ens reaktion på gru er der en god forklaring på, som man finder ved at kigge på vores evolutionshistorie.Gru-forsker Mathias Clasen viser i bogen Monstre, at vi faktisk har brug for de opdigtede rædselshistorier, fordi de er et resultat af evolutionen. I millioner af år levede vi nemlig side om side med virkelige, sultne monstre, som havde menneske på menuen. Derfor har vores forhistoriske tilværelse som jaget vildt sat sig dybe spor i vores dna. Vores evne til at vågne på et splitsekund med alle sanser skærpet har udgjort forskellen på liv og død for vores forfædre. Så bag vores rationelle, moderne hjerner gemmer der sig en forskrækket primat, som gyser ved synet af lysende øjne og glinsende hugtænder i tusmørket - præcis som vi gør i biografens mørke, når monstret maser sig ind på helten.

80/100
Virkelig god bog
ifølge 1 anmelder
De bedste priser:

Én boganmeldelseLæs mere

Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Monstre" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Nanna Goul 18-01-2013
Spændende læsning

Homo Timidus – det frygtsomme menneske

Hvorfor er vi mere bange for varulve end for transfedtsyrer? Og hvorfor skræmmer monstre i film og bøger mere end cigaretter og andre af de ikke-fiktive farer, der lurer i dagligdagen? De spørgsmål går Mathias Clasen i kødet på i denne spændende og lettilgængelige bog om frygt i psykologisk og evolutionshistorisk perspektiv. Forfatteren kommer vidt omkring i frygtens univers og viser blandt andet, at gysergenren sædvanligvis får en guldalder i hælene på store samfundsmæssige omvæltninger som eksempelvis efter Den franske Revolution, så måske er der en ny guldalder på vej …? Bogen giver også interessant viden om den historiske udvikling af horror og om de forskellige typer af monstre. 'Den lille sag burde med nemhed finde sit publikum, frygtsom eller ej.' [Kort referat]

Ikke lagt online